Jørn Lier Horsts første danske udgivelse er kriminalromanen ”Nattmannen” fra 2009 (”Natmanden”, 2011). Titlen henviser til den medhjælper, som rydder op efter bøddelen. ”Natmanden” handler om den midaldrende norske enkemand og drabschef William Wisting og hans arbejde med at opklare en bestialsk sag, der bl.a. inkluderer et afhugget udenlandsk udseende pigehoved på en stage og et lig på bunden af en elv. Wistings efterforskning fører ham til brutale miljøer med bl.a. våben- og narkosmuglere. Wistings datter Line er ivrig journalist for Norges største avis Verdens Gang. Hun dækker den samme drabssag som sin far, og på den måde får læseren præsenteret både politiets og pressens interesser i en efterforskning. Det illustreres f.eks., hvordan pressen både kan have en medopklarende rolle, og hvordan den kan være en barriere for sagen. Sideløbende med drabssagens gang følger læseren Wistings og Lines privatliv, der bl.a. byder på romantiske møder, mens bogen også illustrerer det problematiske i, at far og datter skal være både private og professionelle.
28954433
Romanen er fortalt i datid af en delvist alvidende tredjepersonsfortæller. Persongalleriet er rigt, og synsvinklen skiftende. I starten følger man tankerne hos kvinden, der finder det afhuggede hoved. Senere i bogen er det primært Wistings tanker og følelser, der beskrives, men også Lines synsvinkel optræder ofte. De skiftende indre synsvinkler gør karaktererne troværdige og skaber en høj grad af identifikation. Det forstærkes af, at Wisting ikke er en typisk, hårdkogt krimihelt. Han kan – eller vil – ikke opretholde en professionel distance til de brutale sager, men er bekymret og omsorgsfuld i sit arbejde.
Udover at give et detaljeret og kyndigt indblik i, hvordan en drabssag bliver efterforsket, hvordan politiet og pressen arbejder, illustrerer ”Natmanden” hvordan en alvorlig kriminalitetssag påvirker de omkringstående, både de professionelle og privatpersonerne, f.eks. dem, der finder ligene, de efterladte mv.
”Natmanden” tegner et billede af et moderne, skandinavisk kriminalitetsmiljø og de problemer og udfordringer, som politi og samfund står over, f.eks. i form af stadigt grovere kriminalitet, stærke narkobagmænd og en øget flerkulturel befolkningssammensætning og dermed mødet med andre kulturelle forståelser, normer osv.