De uberørte

Citat
“Finland var et så ungt land, en nation, der var vokset op så hurtigt og med så stor hastværk, at den aldrig havde haft tid til at stoppe op og studere sig selv mellem benene.”
“De uberørte”, s. 19.

I Kari Hotakainens roman “Huolimattomat” fra 2008 – på dansk “De uberørte” ) – består det primære persongalleri af kriminalbetjenten Antero Mokka, kvinden Leila Korkonen og yuppien Harri Boström. De knyttes ikke bare sammen i kraft af det handlingsspor, som Hotakainen med ekspertise forstår at bryde op og sætte sammen i en krydsklippende og meget scenisk komposition. De er nemlig også kendetegnet ved et yderst problematisk forhold til de intime sider af dem selv og deres seksualdrift. Leila er rejst fra landet til storbyen Helsinki for at studere filosofi på universitetet. Med sig i bagagen har hun allerede en katastrofal sexdebut, der har gjort hende hård og modvillig over for de finske mænd omkring hende. Hendes drift næres dog i stadig i den skjulte fantasi om den ideelle mand. Efter knapt et års universitetsstudier finder Leila ud af, “at filosofi intet har med virkeligheden at gøre”. I stedet beslutter hun at gøre noget ved den mangel på nærhed og intimitet, hun oplever omkring sig og på et mere ubevidst plan i sig selv. Resultatet bliver Ømhed og Nærhed A/S – en lille virksomhed, der forsøger at røre, de mange ’uberørte’ mænd, der i den totale mangel på kvindelig berøring, går rundt som tikkende bomber. Netop sådanne indestængte, tikkende bomber er for så vidt romanens to mandlige hovedfigurer. Yuppien Harri Boström er den af Leilas kunder, som rent faktisk eksploderer og forsøger at voldtage hende. Voldtægten mislykkes, og i stedet er det Leila, der ender med at efterlade en slemt tilredt Harri i en tilfældig grøft.

27091229

Derfor sidder Leila ved romanens start ved forhørsbordet over for kriminalbetjenten Antero Mokka, og mellem disse to opstår der en særlig kontakt. For Mokka er også en indestængt mand, der i en menneskealder har vendt det døve øre til sin egen indre stemme og i stedet ladet arbejdet fylde det hele, lyttende til andres sørgelige historier. Ligesom Leila kalder Mokka sjovt nok personerne, han møder ved sit forhørsbord, for klienter, og det understreger måske nok grunden til den kærlighed, der pludseligt spirer mellem de to. De har begge en vis lydhørhed over for de fortrængte sider i dem selv. Derimod er Harri Boström definitivt slået ud af kurs efter sin eksplosion, og han ender med at tage livet af sig selv. Ind i dramaet mellem de tre hovedfigurer installerer Hotakainen en række mere perifere, men meget sigende figurer. Blandt disse finder man Matt Dickson, pornoproducenten, der er overbevist om sin egen revolutionære rolle i menneskehedens udvikling. Men denne figur gør i langt højere grad læseren opmærksom på den moderne sexindustris usmagelig blanding af intimitet og forbrugskultur.

Den følelse af fremmedgjorthed, indre uartikuleret smerte og undertrykt seksualdrift, som Hotakainen med vanlig humor krænger ud af sine romanfigurer, tegner sig således allerede fra starten som et mere omfattende billed på et finsk samfund fuld af usund selvfortrængning og en skævvreden seksualopfattelse.