En amerikaners lidelser

Citat
”Vi har flere forskellige Selv’er i løbet af et liv, men vi har også dem alle på én gang. Max var flere forskellige mennesker. Han havde masker i hundredvis – alle hans romanpersoner – men også fra dag til dag.”
”En amerikaners lidelser, s. 251-252.

Den femte roman af Siri Hustvedt er ”The Sorrows of an American” fra 2007 (”En amerikaners lidelser”, 2008). Som i den foregående roman er hovedpersonen, som samtidig fungerer som fortællerstemmen, en mand, nemlig den midaldrende Erik Davidsen.

Eriks far er lige død, og sammen med søsteren Inga gennemgår han faderens efterladte papirer. Her falder de over et kryptisk brev, som får dem til at dykke ned i faderens historie, der blandt andet byder på en soldatergerning under 2. Verdenskrig, et dødfødt barn og recession.

Sideløbende med, at Erik bliver klogere på sin far, dykker han også ned i sin egen psyke. Det viser sig, at selv om Erik er psykiater med egen praksis, så er der sider af sig selv, han ikke er i kontakt med, og som han må konfrontere. Sorgen over tabet af faren og over et forlist ægteskab bliver indgange til en – modvillig – rejse ind i sig selv. Da den smukke jamaicanske kvinde Miranda og hendes lille datter Eglantine lejer sig ind i Eriks underetage, pirker det desto mere til Eriks underbevidste, og hans sindsligevægt bliver yderligere udfordret. Dels fordi Erik forelsker sig i Miranda, og dels fordi Mirandas eksmand Jeff begynder at forfølge ikke bare Miranda, men også Erik, og fotografere ham i afslørende og ikke ligefrem flatterende situationer.

Også søsteren Inga har sit at tumle med. Ingas forfattermand Max er nyligt afdød, og hun kæmper med at tackle sin hverdag ovenpå tabet. Det betyder, at hun kommer i kontakt med en sensibilitet, som ikke har vist sig så tydeligt, siden hun var barn, og Erik bliver bange for, at hun skal bryde sammen. Da en kvinde dukker op og påstår, at hun har haft en affære med Max, og at han er far til hendes søn, bliver det ikke bedre. Det betyder nemlig, at Inga må omskrive sin historie.

”En amerikaners lidelser” er mest af alt en roman om sammenhænge. Om at skabe en sammenhængende fortælling i og om sit liv, om sammenhænge mellem mennesker, der opstår igennem ord og oplevelser, og om at hænge sammen som menneske. Erik, og dermed også læserne, møder igennem sit arbejde mange mennesker, der ikke hænger sammen. De er psykisk syge og kan ikke skabe en sammenhængende fortælling, og dermed kan de ikke skabe et velfungerende liv.