Genrer og tematikker

Jógvan Isaksens skønlitterære forfatterskab består udelukkende af kriminalromaner, der primært udspiller sig i færøske kulisser. Der er således tale om historier, der bygger på de velkendte konventioner fra krimigenren, hvor f.eks. Hannis Martinsson især i de tidligere kriminalromaner ligger tæt på Raymond Chandlers detektiv Philip Marlowe. I samtlige krimier er det den små-alkoholiserede hovedperson Hannis, der går igen, og selvom han hverken har fået særligt høje karakterer i samfundets karakterbog eller har fundet nogen større forløsning på kærlighedens område, viser han sig både handlestærk og heltemodig, når forbryderne skal fanges og fældes. 

Skrivestilen er som regel enkel, ironisk og lakonisk og kendes både fra de islandske sagaer og Hemingway. Klicheer som ”Politiet stod på bar bund” er også velrepræsenterede på bekostning af mere øjenåbnende metaforer på skrivestilens niveau. Det er snarere den færøske tåge, der som nævnt mest bruges metaforisk som et ydre billede på Martinssons kamp mod uklarhed vedrørende de gådefulde og til tider mørkelagte forbrydelser – og ikke mindst hans egen kamp mod de indre alkoholtåger. Derudover minder tågen om den urovækkende musik og tåge i Twin Peaks, der fungerer på samme måde, nemlig som en ledetråd og forvarsel om, at mere uhygge er på vej.

Alt i alt overholder Isaksen i vid udstrækning de gængse krimikonventioner. Eksempelvis udgør selve fortællingens struktur og plot som i mange andre krimier et klart afrundet forløb: Allerede i åbningsscenen bliver læseren vidne til et mord, men uden at det fremgår, hvem morderen er eller hvorfor mordet begås. Herefter kommer (anti-)helten Martinsson på banen, der på trods af megen modvilje fra f.eks. politiet tager en rask beslutning og begynder at undersøge sagen. Typisk for genren viser der sig også i Isaksens krimier at stå et større komplot bag mordene. Og med Hannis’ 1. persons-synsvinkel og med ham som jeg-fortæller i krimierne bliver læseren derved let trukket med i plottets strøm af voldsomme og samtidig sjove begivenheder, der fører til optrævlingen af det bagvedliggende komplot.