Farvel til Berlin

Citat
”Jeg er et kamera med lukkeren åbnet. Det er helt passivt, det ser og bevarer, men det tænker ikke. Det bevarer manden, som står og barberer sig ved vinduet overfor, og pigen i kimono som vasker sit hår. En dag vil disse ting blive fremkaldt, omhyggeligt trykt, fikseret. Klokken otte aften bliver gadedøren låset. Børnene spiser til aften. Butikken lukker.”
”Farvel til Berlin”, s. 7.

I 1939 udkom ”Goodbye To Berlin” (”Farvel til Berlin”, 1939), som handler om den unge Christopher Isherwoods ophold i Berlin. Romanen begynder med den berømte sætning: ”Jeg er et kamera”, som etablerer fortællerpositionen som passivt iagttagende, men ikke neutral. Han har udlændingens blik på byen, og der er en ironisk distance i fortællingen til det fragmenterede, dekadente miljø, som han befinder sig midt i.

Romanen begynder og slutter med kapitler i dagbogsform, og af tidsangivelsen fremgår det, at handlingen foregår i 1930-1933. Det første dagsbogsafsnit handler om Isherwood, der bor til leje hos frøken Schröder, og gennem ham lærer læseren de andre lejere at kende, f.eks. jodlerinden frøken Mayer, den prostituerede frøken Kost og bartenderen Bobby. Isherwood er privatlærer i engelsk, og om aftenen går han ud i byen. Kapitlet ”Sally Bowles” handler om en 19-årig naiv og selvoptaget cabaretsangerinde, der gerne vil være skuespiller. Hun roder sig ud i alle mulige, umulige situationer, også en uønsket graviditet. Men Isherwood er betaget af hende.

På øen Rügen møder Isherwood to mænd, Otto og Peter, som han deler en lejlighed med. Forholdet kompliceres af økonomi, jalousi og modstridende interesser. En nazilæge forsøger at vinde deres venskab, og alt kompliceres yderligere da Otto stikker af. Isherwood møder senere Ottos familie – familien Novak – hvor broren er medlem af nazistpartiet.

24200337

Isherwood underviser en jødisk skolepige, Natalia Landauer, i engelsk og derigennem lærer han hendes familie at kende. Familien udsættes for chikane, og først for sent indser de faren ved, at nazisterne får mere magt, og Natalias fætter Bernard bliver dræbt.

I bogens sidste kapitel er der en melankolsk refleksion over de karakterer, hvis liv vi har fået beskrevet, og den tiltagende vold, død og trøstesløshed, de udsættes for, uden at de selv har set det komme. Hvert kapitel i romanen tilføjer et nyt lag af dekadence og desperation til indtrykket af Berlin på dette tidspunkt op til nazisternes magtovertagelse i 1933. Et gennemgående tema i bogen er, hvad folk vil finde sig i, og hvad de anser for at være ”normalt”, når deres livsvilkår ændres som følge af sociale og politiske forandringer.