J.P. Jacobsen har sat varige spor i såvel dansk kultur- og litteraturhistorie, som i international litteratur og musik. Men hvor danskerne opfatter J.P. Jacobsen som den eksemplariske naturalist, der oversætter Darwin og skriver udviklingsromaner, regner man ham i udlandet for en typisk fin de siècle-skikkelse, tilhørende overgangen mellem senromantik og modernisme. Stefan George oversatte “Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo”, og Rainer Maria Rilke lærte sig ligefrem dansk for at kunne læse Jacobsen på originalsproget.
For såvel hjemlige symbolister som internationale verdensnavne bliver Niels Lyhne med Stefan Zweigs ord en generationsbibel. Det siges, at Rilke altid havde den hos sig og brugte den som forbillede for sin eneste roman Malte Laurids Brigges optegnelser (1910). Thomas Mann, Stefan George, Georg Lukács og Sigmund Freud hører til de internationale notabiliteter, der fremhæver Niels Lyhne. Sidstnævnte skrev i et brev, at “Jacobsen har ramt mig dybere i hjertet end nogen anden lekture fra de senere år.” Provinsbarnet fra Thisted blev dermed paradoksalt nok en mønsterbryder, hvis gerning og eftervirkning rækker langt ud over, hvad der arv- og miljømæssigt lå i kortene.