Historieskrivning og journalistik

Citat
"Set paa Baggrund af de Reduktioner, som det danske Monarki siden 1814 har været udsat for, er det let forstaaeligt, at man i Danmark med en vis Bitterhed betragter de færøske Selvstændighedsbevægelser."
"Danskheden paa Færøerne", Nordiske Kroniker, s. 11.

Hvor både brevene og ”Barbara” blev udgivet efter Jacobsens død, publicerede han i sin levetid en række kronikker samt to små bøger. Henholdsvis en ”rejsehåndbog” om Færøerne og en bog om forholdet mellem Færøerne og Danmark.

I kronikkerne, som blev trykt i Politiken i perioden 1925-1937 og i 1943 udgivet på Gyldendal under titlen ”Nordiske Kronikker”, formidler Jacobsen sin store viden om hele Norden og naturligvis særligt om Færøerne. Kronikkerne har sigende navne som ”Danskheden paa Færøerne”, ”Det suveræne Island”, ”Den yderste kyst” og ”Et nordisk sprogs undergang.” Flere af kronikkerne rummer en blanding af levende reportage, historieformidling samt mere debatterende dele. Naturligt nok interesserer de små lande som Færøerne og Island Jacobsen, der ligeledes skriver om Shetlandsøernes nordiske fortid. Men de nordiske folks mentalitetshistorie – for eksempel Norges mindreværdsfølelse – fylder også meget. Det samme gør forholdet mellem Danmark og Færøerne, og i bogen ”Danmark og Færøerne” (1927) gør Jacobsen rede for den historiske baggrund for forholdet og lader desuden sin subjektive holdning til problematikken komme til udtryk.

Bogen ”Færøerne. Natur og folk” (1936) var tænkt som en introducerende håndbog, og på samme vis som i for eksempel kronikkerne ”Den yderste kyst” og ”Thorshavn” skriver han her i forfatterens rige sprog om sit hjemland. Han beskriver naturen, folket, de vigtigste erhverv og de forskellige øer. Fremstillingen er enkel, men samtidig er bogen rent sprogligt mere interessant end den gængse rejsehåndbog, og den er tillige stoppet med førstehåndsviden og historisk viden om for eksempel landets geologiske udvikling, de nationale særkender kædedansen og grindedrabene. Overgangen fra landbrugssamfund til fiskerisamfund skildres ligeledes, og bogen fungerer stadig fint som introduktion til et land, der har forandret sig meget siden forfatterens død, men hvis fjelde og hele ånd tegner sig med skarpe genkendelige konturer i hans på en gang nøgterne og farverige prosa.