Genrer og tematikker

Roy Jacobsens værker er skueplads for store konfrontationer: arbejderklassen over for borgerskabet, tradition over for modernitet, storbylivets dundrende puls over for det stilfærdige liv på landet – men konfrontationerne skildres ikke på samfundsniveau – de spejles i den lille historie. Som regel er det blot en enkelt familie, man følger i Jacobsens værker, og som sådan er det heller ikke de kolossale konfrontationer i sig selv, der er interessante i Jacobsens optik, men hvordan mennesket reagerer på og forholder sig til disse. Fokuspunkterne i forfatterskabet er de psykologiske mekanismer i mennesket og det mellemmenneskelige samspil – hvordan vi gebærder os i forhold til hinanden, og hvorfor vi gør, som vi gør.

Jacobsen har en sociologisk tilgang til de miljøer, han beskriver, og tilstræber stor præcision i afdækningen af karakterernes konkrete levemåder. Han beskriver indgående de nøjagtige praksisser i forhold til for eksempel udførelsen af et givet håndværk. Det er her en pointe, at der er en nøje sammenhæng mellem vores profession, familiemæssige rolle og lignende, og hvordan vi er skruet sammen psykologisk set.

Genremæssigt har Roy Jacobsen været omkring lidt af hvert. ”Frost” fra 2003 er tydeligt inspireret af de islandske sagaer, mens ”Marions slør” fra 2007 og i mindre grad tidligere værker som ”Virgo” fra 1988 lægger sig op ad kriminalromanen. Jacobsen er dog til syvende og sidst en forfatter med dybe rødder i den socialrealistiske tradition, og temaer som fattigdom, arbejderens kår, udbytning og andre sociale problemstillinger går igen på tværs af værkerne. Herudover er Jacobsen især optaget af familiære relationer og de gnidninger, der opstår mellem generationerne. Ofte står værkernes karakterer som repræsentanter for særlige tendenser, der er typiske for den tid og det sted, hvor værket udspiller sig, for eksempel den frihedssøgende, individualistiske unge søn i 1970’ernes Oslo over for den socialistisk indstillede fader, som man møder i ”Sejrherrerne”.