Vidunderbarn

Citat
”Derefter kom endnu en mand, iført hat og frakke, en lidt åndsfraværende, men behagelig fyr som lugtede af barbervand af den slags, Frank brugte om søndagen, og som jeg – fra Anne-Berit – havde hørt hed Aqua Velva, og som man også, i en snæver vending, kunne drikke.”
”Vidunderbarn”, s. 29.

Roy Jacobsens vandt den norske pendant til De Gyldne Laurbær, Bokhandlerprisen, for ”Vidunderbarn” fra 2009 (”Vidunderbarn”, 2010), og romanen er en af hans største publikumssucceser.

I romanen er vi tilbage i 1960’ernes Oslo, nærmere bestemt boligblokforstaden Årvoll. Her bor drengen Finn alene med sin mor, men da økonomien skranter, ser Finns mor sig nødsaget til at søge en lejer at dele huslejen med, og pludselig er den livfulde ekssømand Kristian en del af den lille families hverdag. Han beriger deres tilværelse med noget så luksuriøst som et fjernsynsapparat og med sin omfattende viden om verdens små og store spørgsmål. Finn kan i bund og grund godt lide lejlighedens nye beboer og finder i ham en form for faderskikkelse, men tilknytningen til Kristian splitter ham, for i virkeligheden ville han foretrække, at det fortsat blot kunne være ham og hans mor. Det ønske lider yderligere et knæk, da hans hidtil ukendte halvsøster Linda dukker op ud af det blå. Nu begynder skeletterne at rasle i skabet, og Finn bliver konfronteret med mere barske sider af livet.

28087926

”Vidunderbarn” er skrevet ud fra drengen Finns perspektiv. Her har verden et eventyrligt skær, men det er også en verden af gåder og uvished. Finn føres konstant bag lyset af velmenende voksne, der forsøger at skjule voksenlivets grusomheder, men ender med at skabe både frustration og vrede hos Finn. Romanen foregår i brydningsfeltet mellem den uskyldige barndom og voksenlivet og skildrer det gradvise tab af uskyld, efterhånden som sandheden presser sig på og ikke længere kan gemmes væk for Finns sarte barnesjæl.

Som læser er man underlagt fortælleren Finns barnlige blik på verden og føres dermed i udgangspunktet ligeledes bag lyset. Ved at benytte denne optik indbyder Jacobsen læseren til at være opmærksom på de små antydninger og stykke de virkelige sammenhænge sammen, efterhånden som romanen skrider frem.