Cinna og andre digte

Citat
”Forstaa mig: Jeg er ikke den, I tror./ ”De smukke Eftermiddagsskygger gror.”/ Jeg er Poeten Cinna. Bange ser/ jeg kendte Skygger gro og blive mer.”
”Cinna, Poeten” i ”Cinna og andre digte”, s. 49.

Med ”Cinna og andre digte” fra 1959 er det ved at være slut med de lyse og lette digte i forfatterskabet. Der er fortsat fokus på en rig og frodig natur med vekslende vejrlig, forskellige landskaber, hav, strand og dyreliv, men midt i digtenes livsfylde er der også en tydelig tomhedsfølelse og et mismod til stede: ”Vejen er tom at gaa på./ Skoven er tom for dyr./ Det er den tomme hverdag/ efter vort Eventyr” (s. 17). Alle synes at have hver deres skæbne, mennesket, dyret, naturens planter, i digtene, hvor naturen primært optræder på egne præmisser – ikke som metaforer men i deres særskilte identitet.
Kærligheden skildres også i flere af denne samlings digte og kobles i de fleste sammenhænge sammen med en ensomhed og en længsel efter det, som er mistet: ”Kom ud af Trit, ku' ikke følges ad./ Hun var en Snegl, adstadigt skred hun frem (…) Jeg savner hende bitter, naar jeg finder/ en Snegl paa Vejen, hvor jeg ensomt gaar.” (s. 28).
Digtsamlingen er inddelt i tre afsnit med overskrifterne ”Dit Land erobret”, ”Shakespearesuite” og ”Vinterdigte”. I det midterste afsnit er Shakespeare-figurer det gennemgående element, mens vinteren binder det sidste afsnits digte sammen. Et af disse vinterdigte hedder ”Svanens død” og tematiserer både døden og det, at dyr og mennesker grundlæggende er kød. Synet af en smuk og jomfruelig svane på en blå vinterhimmel forvandles således i digterjegets drømme: ”Det frydefulde Syn/ forfølger mig i Drømme, hvor jeg ser/ den samme Svane, fed og uden fjer, ophængt ved Halsen, Bugen sprættet op./ Poetisk, aandig Svane: Lutter Krop” (s. 58).
En anden væsentlig tematik er digterens skabende og trøstende fantasievne. I et digt i slutningen af digtsamlingen sammenlignes digteren med bonden: ”At eje Verden/ om saa blot et kort Sekund; at se/ en vissen Andenlinie rette sig/ og gro ned over Siden, nye Skud/ til sandt og skønt et Digt staar foldet ud.” (s. 85).
Frank Jæger modtog De Gyldne Laurbær for ”Cinna og andre digte”. Digtet ”Sidenius fra Esbjerg” fra samlingen indgår i den danske Kulturkanon.