Det første værk i trilogien om Whitby-heksene er “The Whitby Witches” fra 1991. I modsætning til Deptford-trilogien er hovedkaraktererne mennesker, men det er selvfølgelig ikke helt almindelige mennesker. Den 8-årige Ben er således begavet med et syn, der gør, at han kan se ting, der ellers er skjult for almindelige dødeliges øjne, og denne begavelse forsøger han at komme overens med. Men det er ikke nemt, og omgivelserne gør det ikke ligefrem nemmere.
Bens 12-årige søster, Jennet, prøver at lære ham, at synerne er noget forbandet sludder, som han skal holde for sig selv. Foreløbig har hans “vrøvl” nemlig ført dem fra plejefamilie til plejefamilie, siden forældrene døde i en bilulykke tre år tidligere. Da søskendeparret i “The Whitby Witches” bliver sendt til en plejemor i havnebyen Whitby, håber de på at kunne starte på en frisk. Til at starte med virker alt da også stille og charmerende, om end den 92-årige Alice Boston, som de skal bo hos, er usædvanligt energisk og excentrisk. Men ondskaben lurer i Whitbys gader. Jennet vækkes nat efter nat af skrækindjagende skrig, og lidt efter lidt går det op for børnene, at Whitby vrimler med hekse, gode som onde. Med et er de to børn og Alice Boston centrum i en farefuld kamp, hvor byens fremtid afhænger af dem. Både de såkaldt almindelige mennesker, heksene og det mystiske fiskerfolk, som kun Ben og Alice evner at se, er i fare, og Ben må sætte alt ind på at lære sine magiske kræfter at kende.