Hundrede-serien

Citat
”En fire hundrede og tooghalvfjerdsindstyvende gang var der kærligheds-øjet. Det havde to små ben og gik rundt i hele verden og så på alting. Og alting blev fyldt til randen med kærlighed. Og alting lo, men dagen efter så kom ond-øjet rullende ned af bakken. Pas på! Pas på!”
”Hundrede meget firkantede historier”, den hundrede og tooghalvfjerdsindstyvende historie.

Louis Jensens hundrede-serie består af ”Hundrede historier” (1992), ”Hundrede nye historier” (1995), ”Hundrede splinternye historier” (2000), ”Hundrede firkantede historier” (2002), ”Hundrede meget firkantede historier” (2005), ”Hundrede helt & aldeles firkantede historier” (2007), ”Hallo!: Flere hundrede historier” (2009) og ”Halli! Hallo! Så er der nye firkantede historier” (2012). ”Hurra & velkommen! Nye firkanter” (2014), ”Så er butikken åben! Nye firkanter på alle hylder” (2016) og ”Der er ingen ende - altid en ny historie” (2016).

Inspireret af 1001 nats og brødrene Grimms eventyr har Louis Jensen med hundrede-serien sat sig for at skrive 1001 kortprosahistorier. Indtil nu er det blevet til syv bøger i serien, som hver indeholder hundrede af de små sprogligt præcise og komprimerede fortællinger. Fortællinger, der trods deres stramme form er yderst rummelige og synes at kunne indeholde stort set alt. De fleste historier har en munter tone, men der findes også dem, der er mere triste. Typisk rummer de en skæv vinkel på tilværelsen.

Historierne begynder alle med ”en første gang, en anden gang, en tredje gang” osv. En begyndelse, der leder tankerne hen på eventyrgenren. De underfundige historier minder om den måde, børn selv fortæller historier på. De er ofte meget absurde og slutter på de besynderligste steder og på mest overraskende vis. Ofte springes der i tid på den måde, at en historie, der begynder i datid, sagtens kan ende i nutid. Men alligevel synes de små krøllede og anarkistiske historier at have deres egen indlysende logik.

27702899

Ud over at alle de små historier repræsenterer en leg med sprogets og fortællingens rammer, er der også andre elementer, der går igen. Blandt andet optræder der ofte groteske scenarier med løsrevne legemsdele. I ”Hundrede meget firkantede historier” er der en mand med verdens største øre, 1x1 meter, og en mand, der er for fin til at gå med fødder, som derfor skærer sine fødder af og erstatter dem med hjul.

Bogstaver, ting og dyr er personificerede. I ”Hundrede historier” møder man eksempelvis et ur der nægtede, en firkant med en meget hæs stemme, en gammel og sur gummistøvle, der røg på en stor cigar og et surt femtal med underbid. Derudover deles der generøst ud af både udråb og udråbstegn.

For hver ti historier er der et helt opslag med illustration af Lillian Brøgger.