I Ida Jessens roman ”ABC” fra 2005 møder vi den kultiverede og stilfærdige, 40-årige Joachim. Han har et godt job og en stor lejlighed på ABC-gade på Østerbro i København og savner en kæreste/familie, der kan tilføje hans tilværelse en dybere mening. Hans ønske går i opfyldelse, da han møder den unge pædagogmedhjælper Susan: De bliver hurtigt kærester, og hun ligeså hurtigt gravid. De aftaler, at Susan får delt ejerskab af Joachims lejlighed, og så flytter hun ind med sin niårige datter, Ditte, fra et tidligere ægteskab.
Men forholdet, der fra start har været stormfyldt, forværres dag for dag. Susan kommer fra en lavere social klasse end Joachim og er tilmed humørsyg, doven og manipulerende. Joachim finder sig i hendes opførsel, da han håber, den skyldes graviditeten. Men vanviddet fortsætter efter at Susan har født deres dreng. Joachim fjerner sig mere og mere fra Susan, og han bliver fraværende og ineffektiv på sit arbejde. Han finder kun trøst i sin lille søn, som giver hans liv den dybde, han havde savnet.
25852362
Forholdet ender i et uundgåeligt og forfærdeligt brud, hvor det lykkes Susan at tilrane sig alt fra Joachim, hvilket bliver begyndelsen en psykisk, social, karrieremæssig og økonomisk deroute for ham.
Med et psykologisk dybdegående portræt følger man fortælleren Joachim, hvis liv bliver bombet i ruiner. For læseren lyser advarselslamperne tidligt i romanen, men Joachim ignorerer dem for at forblive ‘flink’. For sent forholder han sig til realiteterne og sander, at han har været konfliktsky og svag – ikke flink – men da er slaget tabt. Dermed er der en genkomst af måske det vigtigste psykologiske tema i Jessens forfatterskab, nemlig at lyve for sig selv, fordi man ikke tør se kendsgerningerne i øjnene.
Der er også et samfundskritisk tema i ”ABC”, nemlig fædre uden rettigheder over for deres børn, en juridisk urimelighed, som man finder i Danmarks nuværende lovgivning. Jessens roman peger altså på et misforhold mellem på den ene side en juridisk/samfundsmæssig vanetænkning om, at det er moderen der den sande forælder, og på den anden side virkeligheden, hvor forældre er i flertal, altså både mor og far. Idealet vinder over virkeligheden, og konsekvensen bliver, at Joachim/manden ikke har et sprog at artikulere sin sorg og afmagt i, fordi det ikke er ‘ok’ at insistere på faderrettigheder.