Den opløftede patos, Jón Kalman Stefánssons bøger bugner af, har ikke mange nutidige pendanter, og hans arkaiske stil og højtravende form minder mere om færøske William Heinesen end hans samtidige landsmænd. Den folkloristiske stil blandet med ’noget større’ ligner også Heinesen, der i sine sene romaner fortalte store historier fra de små flækker på Færøerne.
Noget, der binder ham sammen med hans egen generation af islandske forfattere, er det indslag af magi og mærkværdigheder, der også ses f.eks. hos Einar Már Guðmundsson, Einar Kárason, Sjón, Kristín Marja Baldursdóttir og Gyrðir Elíasson. Hos alle disse forfattere optræder det magiske og overnaturlige på samme naturlige måde som virkeligheden selv, og karaktererne er ikke mere overrumplede af spøgelser end af hinanden.
En anden islandsk forfatter, der ligger som klangbund under Stefánssons forfatterskab, er Halldór Laxness. Ham kan de færreste islændinge komme udenom, og skildringen af de stærke kvinder, der med stolthed kæmper sig gennem livet, har Laxness og Stefánsson til fælles. Asta fra ”Historien om Asta” er således opkaldt efter karakteren Ásta Sóllilja fra Laxness’ hovedværk ”Frie mænd” (1934-35).
Jón Kalman Stefánsson nævner Knut Hamsun, William Heinesen, Herman Melville og Martin A. Hansen samt de islandske romanforfattere Halldór Laxness, Gunnar Gunnarsson og Þórbergur Þórðarson som nogle forfattere, han har lært meget af. (norden.org: Jón Kalman Stefánsson).
Det stilistiske slægtskab med de nordatlantiske forfatterfæller har Jón Kalman ikke tænkt sig at ændre på: Kritiker Thomas Thurah har i en anmeldelse skrevet, at han ønsker, at islandsk litteratur snart forlader ”den magiske realismes sentimentale og udslidte form”. Til det svarer Jón Kalman: ”Vi har skrevet på den måde siden Njals Saga, det tror jeg ikke, islændingene kaster væk.” (Tine Maria Winther: Islandsk forfatter: Finanskrisen giver nye ideer. Politiken, 2009-06-25).
Om fællesskabet med andre romanforfattere, der benytter en poetisk skrivestil, har Jón Kalman fortalt: ”Jeg tænker af og til, at jeg er en digter, der skriver prosa, romaner. Jeg kan lide at fortælle historier i det, jeg skriver, men poesien skal også være der. Poesiens teknik, den irrationelle måde at tænke på, det er vigtigt i prosa. Det kan man også se i romaner af forfattere som Javier Marias, Jose Saramago, Herta Müller, eller for at nævne nogle klassikere, Melville and Knut Hamsun.” (Quercusbooks.co.uk: Interview with Jón Kalman Stefánsson, 2010-12-20. Egen oversættelse).