Som illustrator har man altid sit billedmæssige udtryk bundet op på en tekst. Det kan være udfordrende, men illustratoren kan også føle behov for “at få tanket” nye billeder op i bevidstheden. For Rasmus Juul er det at male billeder en vej til det. På spørgsmålet om, hvad forskellen er på at illustrere og male et billede, svarer Rasmus Juul, at der er stor forskel i forhold til frihed: “Når jeg illustrerer, er det hele tiden teksten eller historien, som jeg bliver nødt til at være tro overfor. Som illustrator skal man jo underbygge eller formidle noget, som allerede eksisterer. Når jeg maler, maler jeg fra underbevidstheden og skal ikke stå til regnskab for, hvad jeg laver.”
Hvordan er forholdet mellem de to udtryksformer? Inspirerer de hinanden – eller er det fortrinsvis maleriet, der inspirerer billedudrykket i illustrationen, eller er det omvendt? Hertil svarer Rasmus Juul, at det nok går begge veje i hans tilfælde: “Jeg er både en malende illustrator og en illustrerende maler.”
Som maler er Rasmus Juul fast tilknyttet Galleri Pyton. Indehaveren, Leif Sylvester, siger bl.a. om Rasmus Juul, at “han er tro mod det valgte udtryks egne lovmæssigheder, […] har et godt kunstnerisk overblik. […] Jeg kunne godt tænke mig, at Rasmus Juul ikke lavede andet end at male billeder, da jeg mener, han er et stort malerisk talent.”
Fremtiden vil vise, om det bliver sådan. Men for øjeblikket er Rasmus Juul godt i gang med at udforske mange sider af sit talent, og man kan uden videre sige, at han på bedste vis efterlever det credo, som han formulerede som 18-årig: “Det at tegne gør mit liv rigere. […] Når man tegner, har man en følelse af magt, man kan selv bestemme hvem der skal gøre hvad, man kan lade det umulige blive muligt.”