Kaaberbøl, Lene

Af cand.theol. Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.

Lene Kaaberbøl er dansk fantasys ukronede dronning. Blandt hendes udgivelser er flere nyklassikere bl.a. bøgerne om skammerpigen Dina, der fra sin mor har arvet evnen til at skelne sandhed fra løgn med sit blik. Lene Kaaberbøl besidder en evne til at tegne et univers, så læseren umiddelbart drages ind i det, sanser det og lever i det, om det så drejer sig om vildhekse, skammere eller bærfolk. I sine bøger kredser hun ofte omkring udelukkelse fra fællesskabet, at være udvalgt, det gode og det ondes kamp og ikke mindst gråzonerne mellem disse to. 


Blå bog

Født: 24. marts 1960 i København.

Uddannelse: Cand.mag. i engelsk og dramaturgi, Aarhus Universitet.

Debut: Den første bog om Tina og hestene. Tommeliden, 1975.

Litteraturpriser: Best Disney Novel Writer of the Year, 2002. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 2003. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 2003. Bog- og Papirbranchens (BMF) Børnebogspris, 2003. Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 2004. Orla-prisen, 2007 og 2012. Blixenprisen for årets børne- og ungdomsforfatter - Høstprisen, 2015.

Seneste udgivelseVildheks 6: Genkommeren. Alvilda, 2014.

Inspiration: Fantasyforfatteren Ursula K. LeGuin.

Hobby: Petanque.

Hør lydklip fra 'Skammerens datter'

 

 

 

Baggrund

””Hvem er du? spurgte jeg. ”Ingentingen.” ”Hvad?” ”Ingentingen,” gentog hun. ”Har du ikke noget navn?” ”Jo. Det kalder hun mig. Ingentingen.” ”Hun?” sagde jeg. ”Mener du Kimæra?””

”Vildheks: Viridians blod”, s. 84.

Lene Kaaberbøl blev født den 24. marts 1960 på Rigshospitalet i København. Hendes forældre var jyder og efter at have tilbragt de første fire år af sit liv på Sjælland, flyttede familien til Malling uden for Aarhus. Faderen arbejdede som overkontrollør i P&T, og moren var sekretær på et borgmesterkontor.

Lene Kaaberbøl klarede sig godt i skolen rent fagligt, men socialt knækkede hun aldrig koden og blev hele sin folkeskoletid mobbet.

Som barn havde Lene Kaaberbøl to store interesser: heste og skrivning. Da hun var 15 år gammel, løb biblioteket tør for hestebøger, og Lene Kaaberbøl besluttede sig for selv at skrive en historie. Det blev til hendes første rigtige bog, ”Den første bog om Tina og hestene”. Siden fulgte yderligere tre titler i serien.

Da Lene Kaaberbøl var 18 år, arbejdede hun i en sommerlejr i USA. Her stiftede hun for første gang bekendtskab med fantasygenren i form af Ursula K. LeGuins trilogi om Jordhavet. Fra da af var hun solgt, eller som hun selv udtrykker det: ”Lige siden har mit bog-hjerte banket for eventyr og drageblod og verdener, der ligger mindst tre skridt til højre for regnbuen eller Mælkevejen, og under alle omstændigheder et pænt stykke fra den asfalterede danske virkelighed.” 

Da Lene Kaaberbøl var blevet student fra Aarhus Katedralskole, læste hun videre på Aarhus Universitet og blev i 1985 færdig som cand.mag. i engelsk og dramaturgi. Hun arbejdede i en årrække som gymnasielærer, mens hun skrev i sine ferier og på fridage. Først i 2002, små 25 år efter sin debut, tog Lene Kaaberbøl den endelige beslutning om at arbejde som forfatter på fuld tid.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed har Lene Kaaberbøl firmaet Phabel, som udgiver børnebøger.

Lene Kaaberbøl er bosiddende i Nordsjælland nær Farum.

 

Skammerserien

””Mor?” ”Ja …” hviskede hun bare. ”Rid!” Hun havde stukket højre hånd ind under bæltet og holdt sig fast med venstre. Bag på hendes højre skulder sad pilens skaft stadig og strittede som noget på et pindsvin.”

”Skammertegnet”, s. 37.

Serien om skammerpigen Dina består af fire bind, en såkaldt tetralogi. Den første bog ”Skammerens datter” udkom i 2000, derefter fulgte ”Skammertegnet” og ”Slangens gave”, begge i 2001 og det sidste bind ”Skammerkrigen” udkom i 2003.

Seriens hovedperson er pigen Dina. Dinas mor er skammer, det vil sige en person, der har en magisk evne til at se sandheden i andre menneskers øjne. Skammeren fungerer som dommer i samfundet, og selvom det er en ærefuld beskæftigelse, er skammeren socialt isoleret og frygtet. Det er derfor også med blandede følelser, at Dina finder ud af, at hun har arvet sin mors evne.

I ”Skammerens datter” kaldes skammeren til byen Dunark for at afgøre skyldsspørgsmålet i en mordsag. En af de dræbte er borgfyrsten Ebenezer, og den hovedmistænkte er hans søn Nicodemus. Til Drakan, Ebenezers uægte søns, ærgrelse, dømmer skammeren Nicodemus uskyldig og forhindrer dermed Drakan i at komme til magten.

For at afpresse skammeren hentes Dina til Dunark. Dina og Nicodemus bliver i deres fangenskab venner, og sammen flygter de og redder Dinas mor fra at blive kastet for dragerne.

I ”Skammertegnet” tvinges Dina til at bruge sin evne i det ondes tjeneste. Efter at være blevet lokket i et baghold er Dinas mor voldsomt såret og Dina selv taget til fange af Drakans fætter, Valdracu. Valdracu fremstiller våben til Drakan og bruger Dinas evner til at undertrykke sine arbejdere. Prisen er høj, for hvis Dina ikke adlyder, bliver en lille dreng tortureret.

Davin, Dinas storebror, begiver sig ud på en befrielsesmission, stærkt motiveret af hævntørst. Men også han bliver stillet over for svære valg bl.a. det at skulle dræbe et andet menneske.

I ”Slangens gave” møder Dina sin far. En far som hun aldrig har kendt, og som er en tvetydig karakter. Sezuan, som han hedder, er sortemester og har evnen til at skifte skikkelse. Den evne bruger han blandt andet til at manipulere folk med. Dinas mor ønsker ikke, at Sezuan skal have noget med familien at gøre, og hun flygter derfor med sine børn. Det bliver dog under flugten tydeligere og tydeligere for Dina, at konflikten mellem de to forældre ikke kun er sort/hvid, men rummer mange flere lag.

I ”Skammerkrigen” sidder Drakan tungt på magten. Han bruger magten til at tyrannisere sine undersåtter med vold og trusler. Blandt andet brænder han skammere på bålet. Drakans ondskab smitter, og folks grænser for, hvordan man behandler andre, skrider. De, der er undertrykte, undertrykker selv andre. Nicodemus, Dunarks retmæssige hersker, mobiliserer en hær, og det endelige slag mellem godt og ondt kan stå.

Den konflikt, der tegnes i seriens første bind, bliver toneangivende for de følgende tre bind. Inden for den ramme udspilles flere forskellige tematikker f.eks. søgen efter identitet og at møde den ondskab, som er iboende i alle mennesker. Disse temaer er universelle og kan derfor tale til læseren på tværs af forskellige virkeligheder. Det, Dina oplever, er fremmed for os, men de spørgsmål det rejser i hende, de overvejelser hun gør sig, det kan vi genkende fra vores eget liv.

 

W.I.T.C.H.

”Gennem Kandrakars Hjerte delte de noget der gjorde dem til andet og mere end blot fem piger med hver sine evner og kræfter. Hjertet bandt dem sammen …”

”Krystalfuglene III: Uglens skygge”, s. 49.

Lene Kaaberbøl har for Disney-koncernen skrevet bøgerne om de fem piger Will, Irma, Taranee, Cornelia og Hey Lin, hvis forbogstaver danner ordet witch (heks). Bøgerne er oprindelig skrevet på engelsk og siden oversat til dansk.

Pigerne er helt almindelige skolepiger, der bor i den helt almindelig amerikanske forstand Heatherfield, men så alligevel ikke. For de fem piger besidder hver især særlige evner, Will er energiheks, Irma er vandheks, Taranee er ildheks, Cornelia er luftheks og Hey Lin er luftheks. Gennem det magiske smykke Kandrakars hjerte er deres kræfter og elementerne forbundet. Deres evner bruger de som Vogterne til at beskytte det magiske univers Kandrakar og jorden mod den ondskabsfulde Prins Phobos, der hersker over parallelverdenen Meridian.

Kampen mod ondskaben udspiller sig ikke kun i parallelle verdner, men finder i allerhøjeste grad også sted i hjemlige omgivelser. Således må pigerne f.eks. i ”Stilnerens musik” løse et mysterium om gruppen Brimstones besynderlige påvirkning på alle teenagere i Heatherfield.

Pigerne må også undervejs forholde sig til de kræfter, de besidder og hvordan de kan påvirke andre, som da Taranee i bogen ”Havets ild” ønsker, at hun aldrig var nødt til at se sin irriterende windsurfende bror igen. Hvorpå han forsvinder sporløst.

I fortællingen om ”Krystalfuglene”, der strækker sig over fire bind, må pigerne mobilisere alle deres kræfter for at besejre tidsspøgelset Gorgon, der ønsker at samle de fire skaller fra det magiske Verdensæg, sådan at han kan ændre tidens gang. På tidsrejser sætter de deres eget liv på spil i kampen for skallerne og for jordens fremtid.

Historierne om de fem heksepiger kredser om det kontrastfyldte at være noget ganske særligt samtidigt med, at det liv, man lever, er helt ordinært. Pigerne har forældre og familier, går i skole og lever i det hele taget meget almindelige og genkendelige liv, men samtidig hviler hele verdens skæbne i deres hænder.

Tematisk behandles emner som ensomhed, søskendeforhold, idoldyrkelse, ondskab og venskab.

 

Vildheks

”Linjer af ild løb hen over jorden fra hver af de syv ravnemødre og ind mod mig. Lige før ildlinjerne nåede mig, bøjede de af og dannede en ring omkring mig, en mur af flammer der slog så hedt og sultent imod mig at jeg måtte lukke øjnene og kunne mærke mine øjenvipper og øjenbryn smuldre og blive til aske.”

”Vildheks: Ildprøven”, s. 148.

Serien om vildheksen Clara består indtil videre af tre titler: ”Ildprøven” (2010), ”Viridians blod” og ”Kimæras hævn” (begge 2011), men en fjerde bog, ”Blodsungen”, udkommer i efteråret 2012.

Clara er 12 år gammel. En morgen bliver hun overfaldet af en enorm kat. Det blodige møde med katten bliver begyndelsen på et eventyr og et liv, som Clara ikke i sin vildeste fantasi havde kunnet forestille sig. Det viser sig, at Clara stammer fra en slægt af vildhekse, mænd og kvinder, der er i særlig kontakt med naturen. De sørger for balance og opretholdelse og tager aldrig noget fra naturen uden at give noget igen.

Claras mor har ikke fidus til hekseriet og har derfor levet et liv i byen på sikker afstand af sin søster Isa, en vildheks der lever i pagt med naturen uden for lands lov og ret. Men i naturens verden er der onde kræfter på spil, og de er ude efter Clara, der nok er utrænet, men ikke desto mindre besidder særligt stærke vildhekseevner. Clara bliver sendt i skole hos Isa, og her lærer hun om vildvejene, en særlig tåge, der kan bringe heksene fra et sted til et andet uden hensyntagen til grænser, vægge eller afstand i det hele taget.

Hendes oplæring står sin første prøve, da hun anklager en tidligere vildheks, Kimæra, for kidnapning. Hun skal bevise sin påstand ved at gennemgå fire ildprøver, der kan koste hende livet. Clara klarer prøverne, og heksen Kimæra dømmes skyldig, men flygter.

I ”Viridians blod” optrappes konflikten med Kimæra. Kimæra har tilranet sig landområdet Vestmark, og her har hun brugt sine vildhekseevner til at trælbinde dyrene. De har ikke længere en fri vilje, men må dræbe og bevæge sig på Kimæras bud. Kimæra holder Claras bedste ven Oscar, Isa og vildheksen Shanaia til fange i Vestmark, og Clara må begive sig ud på en farefuld færd for at befri sine venner. Kimæra og Clara tørner sammen i en klippehule, der gemmer en uhyggelig hemmelighed.

I ”Kimæras hævn” må Clara endnu engang overvinde sin egen frygt og drage ud på en farlig rejse for at redde sin vildven Kat, der i sit forsøg på at beskytte Clara er blevet hårdt såret. For at redde Kat må Clara endnu engang stå ansigt til ansigt med Kimæra og ikke mindst med det uhyre, som gemmer sig indeni den tidligere vildheks.

Bøgerne om vildheksen Clara handler både om ting, der er forbundet med denne verden, som f.eks. mobning, venskaber og det at passe ind. Samtidig må Clara også forholde sig til de udfordringer, der er forbundet med det at være vildheks som f.eks. at beherske sine kræfter, at være fremmed i en ny verden og endelig at finde modet og styrken til at tage kampen op, selv om den virker uoverkommelig.

Et gennemgående træk er, at Clara som det udvalgte barn må påtage sig en voksens opgave, for at verdensordenen kan genoprettes og freden kan sænke sig. Men hvad Claras udvalgthed præcis består i er endnu ikke fuldt ud afsløret for læseren.

 

Fortællinger om bærfolket

” … hendes øjne skinnede med det samme syge lys som alle de døende planter og træer havde haft, og jeg kunne se hendes fingerspidser var helt grå og mugne der hvor de stak frem af forbindingerne. Hun var det uhyggeligste væsen jeg nogensinde havde set.”

”Fortællinger om bærfolket”, s. 137.

I 2011 udkom fire historier om bærfolket, Fortællinger om bærfolket, illustreret af Anders Walter. Bærfolket er en fællesbetegnelse for en mængde forskellige folk, så som blåbærfolket, hindbærfolket, brombærfolket og jordbærfolket.

Historiernes hovedperson, pigen Dug, hører til jordbærfolket. Jordbærfolket elsker orden, hygge og god mad. Til gengæld bryder de sig ikke om flyvske ideer og eventyrlyst. Samfundet er opdelt efter gode gamle kønsrollemønstre, hvor kvinderne står for alt det huslige og mændene dyrker, plejer og høster frugterne af det hårde arbejde.

Dug er bare ikke en helt almindelig pige. Hun trives ikke med kvindearbejdet og vil meget hellere arbejde med pindsvinene i Pindsvineriet. Dug kan nemlig noget særligt med pindsvin, hun forstår dem og kan tale med dem. Jordbærfolkets fredelige og idylliske hverdag trues dog af forskellige udefrakommende farer, som Dug må afværge. I den første historie ”Man kan ikke tvinge et pindsvin til noget”, har truslen en logisk årsag. Det pindsvin, der hærger jordbærmarken, plages af et stykke metal i munden. Da Dug fjerner det, forsvinder truslen.

Skimmelheksen er en anden fare, der optræder i historierne. Hun er en blanding af ammestuehistorier, som bruges til at skræmme uvorne børn med, men samtidig erfarer Dug på egen krop, hvor virkelig hun vitterlig er. Hvor Skimmelheksen går, spreder døden sig, naturen sygner hen og visner i hendes nærvær. Truslen fra Skimmelheksen afværges ikke endegyldigt, og Dug har for alvor vakt hendes vrede.

Historierne er alle bygget op omkring en fortællemodel, der beskriver en orden, forstyrrelse af orden og endelig genoprettelse af orden. Ordenen er det etablerede jordbærsamfund, hvor alle passer sit og sætter en ære i, at alt går ordentligt til. Forstyrrelsen af ordenen er i alle tilfælde, på nær et, frembragt af noget udefrakommende, Skimmelheksen, brændenældefolket eller et tandpineplaget pindsvin. Genoprettelsen af ordenen finder sted, når jordbærpigen Dug, den mindst sandsynlige helt, tager sagen i egen hånd og handler, mens de voksne enten ikke forstår sagens rette sammenhæng, eller ganske enkelt er for lang tid om at reagere på faren.

Centrale temaer er venskab, nysgerrighed på verden, fællesskab og ondskab.

 

Genrer og tematikker

Lene Kaaberbøl debuterede i 1975 med en bog til hesteinteresserede. Handlingen udspillede sig i en letgenkendelig og ganske normal verden, fri for drager, grumme fyrster og børn, der bærer verdens skæbne i deres hænder. Dette skulle siden ændre sig.

Den største del af Lene Kaaberbøls forfatterskab udspiller sig nemlig inden for fantasygenren. Fordelen ved denne genre er ifølge Lene Kaaberbøl: ”Fantasyuniverset ligner det klassiske eventyrs univers, og det kan indgyde samme livsmod i børn som eventyrets, fordi dragerne dér altid kan besejres, og fordi det altid ender lykkeligt. Verden er med andre ord etisk ordnet, og det appellerer til børns stærke retfærdighedssans. En retfærdighedssans der i virkelighedens verden er svær at udleve for dem, fordi de reelt har en meget magtesløs position i samfundet. Og som det derfor er særligt tilfredsstillende at udleve via fiktive universer som ’fantasies’, hvor skurkene altid kommer ned med nakken, og godhed belønnes.” (Monica C. Madsen: At udvide det muliges grænser. Mulighedernes verden, Biblioteksstyrelsen, 2004-19-04.)

I de verdener, som Kaaberbøl konstruerer og lader sine fortællinger folde sig ud i, hersker en anden orden end den, vi kender fra vores egen hverdag. Skammerserien foregår f.eks. i et feudalt samfund, det vil sige et samfund styret af en stærk fyrste med mange undersåtter, hvor afbrændinger af hekse finder sted. Men Kaaberbøl blander også fantasy med realisme, som det f.eks. er tilfældet i serien om vildheksen Clara. Her danner denne verden baggrund og afsæt for Claras rejser ind i det mystiske vildhekseunivers.

Magiske evner, vinger og talende dyr er normal kost inden for fantasygenren, men det er ikke kun det overnaturlige og det magiske, der dominerer i Kaaberbøls forfatterskab. Det gør naturen også. Naturen kan være en allieret, hvis den behandles med respekt, men den kan samtidig vende sig mod og straffe enhver, der tager fra den naturlige orden uden at give noget tilbage. Det sker for den faldne vildheks Kimæra, der har dræbt fugle for at lave sine vinger.

Lene Kaaberbøl beskæftiger sig ofte i sine bøger med tematikkerne ensomhed, at stå udenfor fællesskabet, at være udvalgt og at skulle træffe svære valg. Alle tematikker, der, trods det fantastiske univers de udspiller sig i, har en almengyldig værdi. Det bliver med andre ord muligt for læseren at spejle sig i karaktererne og deres følelser på trods af forskellige udgangspunkter.

 

Beslægtede forfatterskaber

Lene Kaaberbøls forfatterskab er utrolig omfattende og dækker over vidt forskellige udgivelser som f.eks. bøger om, hvordan et barn bliver til, bøger for hesteinteresserede og balletbørn. Men hoveddelen af udgivelserne kan karakteriseres som fantasy.

Mange af bøgerne deler lighedstræk med klassikere som trilogien om ”Ringenes Herre” skrevet af J.R.R. Tolkien. Her er det ikke et særligt udvalgt barn, men en ligeså usandsynlig helt, hobbitten Bilbo Sækker, der må påtage sig den vanskelige opgave at bekæmpe ondskaben for at redde ikke bare sit elskede Kløvedal, men hele Midgård. Undervejs får han hjælp af venner, fremmede med sympati for hans sag og fra troldmanden Gandalf.

Fortællingen om Bilbos færd udspiller sig i et helt igennem fantastisk univers uden rod i læserens virkelighed. Man kan som læser drage sammenligninger med verden, som den tog sig ud i vikingetiden og i middelalderen, ligesom det er tilfældet med bøgerne om skammerpigen Dina.

I Astrid Lindgrens bog ”Mio, min Mio” bor drengen Bo hos et ældre ægtepar, der har adopteret ham. Men ægteparret bryder sig ikke særligt om ham. En dag finder Bo en flaske med en ånd inden i. Sammen med ånden drager Bo til ”Landet i det fjerne” for at blive genforenet med sin rigtige far, kongen. Alt er fryd og gammen, men den onde ridder Kato truer idyllen. Han kidnapper børn, og Bo begiver sig med sin ven Jum-Jum ud på en farlig rejse for at nedkæmpe den onde ridder. I ”Mio, min Mio” optræder det ensomme handlende barn, som det ses i Kaaberbøls ”Fortællinger om bærfolket” og i skammerserien. Barnet der tager en umådelig stor opgave på sig, fordi ingen anden løsning er mulig.

Men ”Mio, min Mio” opererer også i to forskellige verdner. Den realistiske og den fantastiske. Her bliver hverdagen sat over for en alternativ virkelighed, som hovedpersonen skal afkode og lære at gebærde sig i. Dette gør sig for eksempel gældende for vildheksen Clara, der i tilgift til, at hun skal lære at bruge sine nyopdagede evner, også skal lære, hvordan et helt nyt univers hænger sammen. Både hvad angår sociale koder, love og lurende farer. Alt sammen medvirkende til, at spændingen for læseren optrappes, da læseren lærer sammen med hovedpersonen.

 

Det ender godt til sidst

“Det er ikke, fordi jeg vil ud og ændre verden med mine bøger. Jeg skriver på nogle følelser, og jo, jeg vil sørme gerne have os til tænke over, hvordan vi opfører os over for hinanden”.

(Pernille Bramming: “Skammere”. Weekendavisen, 2002-06-20).

En af grundene til Kaaberbøls succes er, at hendes figurer bevarer troværdigheden, selvom de ynder at slås mod uhyrer og drikke en tår drageblod. Det skyldes blandt andet, at de fantasifulde historier ledsages af en psykologisk dybde, et etisk indhold og en social ansvarlighed.
Både i Katriona- og Skammer-serien er heltene stærkt engageret i at kæmpe mod forskellige despoters undertrykkelse og udnyttelse af andre, ligesom flygtningenes, børnenes og sigøjnernes kår beskrives meget indlevende. Selv siger Kaaberbøl: “Det er ikke, fordi jeg vil ud og ændre verden med mine bøger. Jeg skriver på nogle følelser, og jo, jeg vil sørme gerne have os til tænke over, hvordan vi opfører os over for hinanden”. (Pernille Bramming: “Skammere”. Weekendavisen, 2002-06-20).

Kaaberbøls bøger handler om hæderlighed, mod, hjælpsomhed og uselviskhed. Fuldstændig ligesom en berømt forgænger i genren, den engelske forfatter, teolog og litteraturhistoriker, C.S. Lewis, der lod samme værdier skinne igennem i sine Narnia-bøger. Som inspiration trækker Kaaberbøl på arven fra J.R.R. Tolkiens “Ringenes herre” og Ursula K. LeGuins trilogi om Jordhavet. Deres bøger foregår også i et mytisk middelalderunivers, hvor magien, mærkelige væsner og kampen mellem det gode og det onde er i højsædet. Af danske forfattere deler Kaaberbøl liga med Dennis Jürgensen, der er kendt for sine horror-fantasyromaner i serien “Krøniker fra Kvæhl”. Og Jacob Hedegaard Pedersen, som både har skrevet de barske noveller i “Tarot” -serien og de spændende romaner i serien “Dværgenes Krønike”.

I sine historier lægger Kaaberbøl vægt på, at det gode og det onde nødvendigvis må være tilstede, men at solidaritet og sammenhold er vejen frem i kampen mod ondskabens tyranni. Alligevel er hun udmærket klar over, at den lykkelige slutning har trange kår i den moderne verden: “Det sværeste er faktisk dét med den lykkelige slutning. Hvis det bliver sværere og sværere at kende forskel på det gode og det onde, hvordan skal man så blive ved med at få det til at ende godt? Hvordan skal man gøre det plausibelt?”, som Kaaberbøl udtrykker det i artiklen “Og de levede lykkeligt?” (Niels Dalgaard: “På fantasiens vinger”, 2002). Alligevel fastholder hun i samme artikel troen på det godes sejr over det onde: “I virkelighedens verden går verden under, subjektivt set, for tusinder og atter tusinder af mennesker hver eneste dag. Voksne dør. Børn dør. Skatte bliver aldrig fundet. Søskende bliver aldrig genforenet. Tyranner bliver ikke styrtet, og godhed bliver ikke belønnet. Men jeg har vidst, lige siden jeg var barn, at i fortællinger, og især i eventyrfortællinger, går den bare ikke. Knuden skal løses. Vi skal gennem den mørke, farlige skov og ud på den anden side. Det er en fuldstændig nagelfast, klippegrundet overbevisning, et usvigeligt instinkt, som jeg deler med hovedparten af jordens befolkning, børn såvel som voksne. Og hvis jeg svigter det instinkt, svigter jeg mine læsere. Jeg tror endda, jeg kan gøre dem ondt. For de har jo stolet på mig. Mens dragen kom nærmere, mens skurken blev ondere, mens smerten og frygten blev næsten uudholdelig, har de stolet på mig og på historien: det ender godt til sidst, ikke?”

Bibliografi

Billedbøger

Kaaberbøl, Lene: Den nat Kristian blev til. Klematis, 1993. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Det år Kristian fik en lillesøster. Klematis, 1994. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Jagten på den gyldne trøffel. Klematis, 1994. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene og Anne Marie Vessel Schlüter Et kongeligt balletbarn. Klematis, 1994. bibliotek.dk

Børne- og ungdomsbøger

Kaaberbøl, Lene: Den første bog om Tina og hestene. Tommeliden, 1975. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Den anden bog om Tina og hestene. Tommeliden, 1975. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Tinas hestepensionat. Tommeliden, 1976. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Tinas rideskole. Tommeliden, 1976. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Den lange vej til hesteryggen. Tommeliden, 1978. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Tina og Sunny. Klematis, 1989. Genudgivelse af Den første bog om Tina og hestene. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Tina og Handsome Joy. Klematis, 1989. (genudgivelse af Den anden bog om Tina og hestene) bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene og Mette Finderup: Marsmanden og andre fortællinger fra Sogneager. Bibelselskabet, 2006. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Skyggeporten. Phabel, 2006. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene m.fl: Sirene. Phabel, 2009. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Et stille umærkeligt drab : en Nina Borg roman. People's Press, 2010. Roman. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Fortællinger om bærfolket. Alvilda, 2011. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Flere fortællinger om bærfolket. Alvilda, 2013. bibliotek.dk

Katriona-serien

Kaaberbøl, Lene: Sølvhesten – historien om Katriona Teresadatter. Klematis, 1992. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Hermelinen – historien om Katriona Trivallia. Klematis, 1994. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Isfuglen – historien om Katriona Bredinari. Klematis, 2000. bibliotek.dk

Skammer-serien

Kaaberbøl, Lene: Skammerens datter. Forum, 2000. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Skammertegnet. Forum, 2001. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Slangens gave. Forum, 2001. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Skammerkrigen. Forum, 2003. bibliotek.dk

Vildheks-serien

Kaaberbøl, Lene: Vildheks 1: Ildprøven. Alvilda, 2010. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Vildheks 2: Viridians blod. Alvilda, 2011. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Vildheks 3: Kimæras hævn. Alvilda, 2011. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Vildheks 4: Blodsungen. Alvilda, 2012. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Vildheks 5: Fjendeblod. Alvilda, 2013. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Vildheks 6: Genkommeren. Alvilda, 2014. bibliotek.dk

W.I.T.C.H.-serien

Kaaberbøl, Lene: Den Grusomme Kejserinde. Litas/Egmont Tempo, 2002. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Grøn magi. Litas/Egmont Tempo, 2002. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Havets ild. Litas/Egmont Tempo, 2002. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Salamanderens hjerte. Litas/Egmont Tempo, 2002. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Stilnerens musik. Litas/Egmont Tempo, 2002. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Krystalfuglene I: Stenfalken. Egmont Litas, 2003. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Krystalfuglene II: Ørnekløer. Egmont Litas, 2003. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Krystalfuglene III: Uglens skygge. Egmont Litas, 2003. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Krystalfuglene IV: Den gyldne føniks. Egmont Litas, 2003. bibliotek.dk

Voksenbøger

Kaaberbøl, Lene: Morgenlandet. Centrum, 1988. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Novellen “Puss” i Dark Voices 3 – the Pan Book of Horror. Pan, 1999. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene og Hanne Ullerup: Soldiers Don't Go Mad – Texts about the First World War. Klim, 2000. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene og Agnete Friis: Drengen i kufferten. People’s Press, 2008. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene og Agnete Friis: Et stille umærkeligt drab. People’s Press, 2010. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene: Kadaverdoktoren. Modtryk, 2010. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene og Agnete Friis: Nattergalens død. People’s Press, 2011. bibliotek.dk
Kaaberbøl, Lene og Agnete Friis: Det levende kød. Modtryk, 2013. bibliotek.dk

Om forfatterskabet

Links

Vildheks En selvstændig hjemmeside der omhandler bøgerne om vildheksen Clara.

Artikler

Johansen, Ib: Syn for sagn - refleksion over Lene Kaaberbøls: Skammer-bøger. 2003. I: Plys 17, side 169-184. bibliotek.dk
Thorsen, Lotte: Overheksen på Holmen. Politiken, 2006-05-15. bibliotek.dk
Meier Carlsen, Jette: Jeg vil pirre læselysten. Jyllands-posten. 2006-06-03. bibliotek.dk
Sønsthagen, Kari og Torben Weinreich: Værker i børnelitteraturen. Høst & Søn, 2010. bibliotek.dk

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lene Kaaberbøl bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Kilde

Mulighedernes verden Madsen, Monica C.: At udvide det muliges grænser. Mulighedernes verden, Biblioteksstyrelsen, 2004-19-04.
Udskriv denne side