Hans Keilsons roman ”Komödie i mol” fra 1947 (”Komedie i mol”, 2012) tager sin begyndelse i det tyskbesatte Holland under 2. verdenskrig, hvor et ægtepar, Marie og Wim, skjuler en jøde, der blot kalder sig ”Nico”, men som de ellers ikke ved særligt meget om.
Herefter følger vi de tre i deres daglige gøren og laden med tilhørende sikkerhedsforanstaltninger og bekymringer som følge af krigen. Men i sin ekstreme ensomhed og desillusion går Nico langsomt til grunde. Hans angst og fremmedgørelse tager langsomt både hans appetit på livet og på den mad, han får serveret. Derfor dør han til sidst af en forholdsvis uskyldig sygdom som lungebetændelse.
I forbindelse med ægteparrets bortskaffelse af liget kommer de til at begå en fejl. Af frygt for at politiet vil kunne opspore dem, er det ironisk nok deres tur til at gå under jorden. Selvom deres ophold i deres skjul kun varer en uges tid, har de efter blot nogle få dages forløb svært ved at holde troen og den moralske fane højt nok til ikke at lade sig mærke dybt af en stadig mere presserende følelse af anonym fremmedhed over for omverdenen. Romanen ender dog glædeligt med, at de kan vende trygt hjem igen, både klogere og med en noget større forståelse for Nicos situation i deres kufferter.
29293228
Fortællingens struktur er karakteriseret ved både mange synsvinkelskift og spring mellem nutid og fortid, ofte formidlet gennem personernes minder og tanker. Historien starter i nutid med at Marie, Wim og doktoren forbereder bortskaffelsen af Nicos lig, mens beretningen om Nicos næsten 1-årige ophold i sit værelse samtidig oprulles for læseren ved talrige skift til fortiden. Selv efter sin død lever Nico videre i Wim og Maries minder og dialoger. Fortællerens tilgang er tydeligvis psykoanalytisk, fordi det hele tiden vises, hvad de korte dialoger fører med sig af længere refleksioner, indre monologer og personernes adfærd. Det er dog personernes indre verden, der er lagt under lup i romanen på bekostning af heroiske krigshandlinger og spektakulære begivenheder. Tværtimod udspiller denne alvorlige og tragiske historie sig i hverdagslige rammer og er fortalt på en både distanceret og lettere ironisk måde.
Fortælleren har således ubesværet adgang til sine personers mange indre monologer, selvom det hele ikke bliver fortalt. Og med de mange skift mellem tider og synsvinkler skabes en fragmentarisk effekt, der hos læseren efterlader et indtryk af brud og opløsning, og som læseren selv må forsøge at danne sig et helhedsbillede af.
”Komedie i mol” er dermed en fortælling om, hvad ekstreme psykiske påvirkninger i medfør af f.eks. 2. verdenskrig med dens forfølgelser kan afstedkomme af krisebevidsthed, angst, ensomhed og følelse af fremmedhed i verden.