Romanen ”A Man without Breath” fra 2013 (”En mand uden åndedræt”, 2013) er niende og seneste bind i Kerrs Berlin Noir-serie. Vi er sammen med Bernie Gunther denne gang havnet på den grusomme østfront i marts 1943, hvor kampmoralen er lavere end lav efter nederlaget i Stalingrad tidligere på året. Gunther er nu kaptajn og arbejder for Wehrmachts Krigsforbrydelseskontor i Berlin.
Han er sendt til den tyskbesatte by Smolensk i Rusland for at undersøge en massakre på ca. 4.000 polske officerer i den nærliggende Katyn-skov. Selvom Krigsforbrydelseskontoret forsøger at indlede en neutral undersøgelse af massakren og dens sovjetrussiske bagmænd, kommer propagandaminister Joseph Goebbels hurtigt ind over sagen, idet han vil bruge massemordet som et propagandastunt ved at udstille Den Røde Hærs grusomme fremfærd for således at skade Sovjets alliance med USA og England.
50650952
Selvom der også ankommer en international kommission af læger til Smolensk for at fastslå russernes skyld, benægter sovjetstyret alt. Derfor forsøger Gunther at fremskaffe det bedste bevis: han forsøger at få en russisk officer anholdt, der har deltaget i Katynmassakren, så denne kan sættes på anklagebænken i Berlin. Men lige som det er ved at lykkes, udånder officeren og ender som en mand uden åndedræt.
Også i denne roman kombinerer Kerr to genrer, spændingsromanen og den historiske roman. Krimien består af Gunthers forsøg på at opklare den store forbrydelse, Katynmassakren, samt en række mord i Smolensk på bl.a. tyske soldater, hvor Gunther selv har begået et af dem. For at forstærke plottets sandsynlighed lægger Kerr det ind i historiske rammer (Katynmassakren er et historisk faktum) og undgår således i vid udstrækning det eventyrlige skær af usandsynlighed, som karakteriserer mange krimier og thrillere.
Disse rå og til tider morbide Berlin Noir-fortællinger om den hårdtslående Gunther i tiden i og omkring 2. Verdenskrig får derfor en urovækkende troværdighed. Med sin rang af kaptajn er Gunther her af forståelige grunde noget mindre flabet og fandenivoldsk end i ”Martsvioler”, hvilket er med til at gøre Gunther endnu mere autentisk. Også sproget er barberet og kølet en del af, selvom det stadig har Berlin Noirs-romanernes sorte, lakoniske humor og selvironi. En undtagelse er Kerrs beskrivelse af sin forelskelse i lægen Ines Kramsta, der som i andre af Kerrs kvindebeskrivelser sparker energi i ordene som majskerner, der springer ud som salte popcorn.