Hitlers fred

Citat
”Og pludselig dæmrede alle mine intellektuelle bestræbelsers sammenbrud for mig. Det betydningsløse i alle de betydninger, jeg havde forsøgt at etablere: Det var sandheden om Hitler og enhver rigid materialisme: Den havde absolut ingenting med menneskelighed at gøre.”
”Hitlers fred”, s. 437-38.

Philip Kerr har også skrevet en lang række romaner, der ikke hører med til Berlin Noir-serien, f.eks. spændingsromanen ”Hitler’s Peace”, 2005 (”Hitlers fred”, 2005). Men som i mange af Kerrs romaner udspiller handlingen i ”Hitlers fred” sig også under 2. Verdenskrig, nærmere bestemt i Washington D.C. i slutningen af 1943.

Den blot 35-årige filosofiprofessor Willard Mayer arbejder for præsident Roosevelt som efterretningsofficer i tyske anliggender. På dette tidspunkt ved Hitler og hans folk, at de ikke kan vinde krigen, og via bl.a. Wehrmacht-general Walter Schellenberg forsøger de at lægge fredsfølere ud til de allierede, dvs. til USA, Storbritannien og Sovjetunionen for at forkorte krigen og således begrænse ofre og krigsskader.

Med Mayer og Schellenberg på henholdsvis amerikansk og tysk side føres læseren behændigt gennem plottet bestående af en lang række stormagtspolitiske intriger, hemmelige møder, skumle planer og andet bagdørsdiplomati.

25968069

Romanens klimaks er det historisk korrekte topmøde i Teheran i 1943 mellem De Tre Store, Roosevelt, Churchill og Stalin, hvoraf meget stadig er hemmeligholdt. Kerr tilsætter et fiktivt element til dette møde, nemlig en ekstra deltager, i forhold til hvem Mayer i slutningen viser sig som en rigtig handlingens mand, der kan mere end kun at reflektere over verden og dens (u)sandheder i filosofiske termer.

Romanen er utraditionelt komponeret over de to hovedpersoner, Mayer og Schellenberg. Der er således tale om en slags to-sporsroman, hvor 1. personsfortælleren er Mayer, mens Schellenberg beskrives i 3. person. Derved kan Kerr på behændig vis skrive sin historie færdig, selvom Mayer udgår af den, og forbinde de sidste tråde med synsvinklen hos Schellenberg. Derudover præsenterer Kerr sin i øvrigt meget troværdige historiske analyse og undersøgelse af de allieredes mislykkede fredsforhandlinger med Hitler i en sproglig stil, der som sædvanlig er meget klar tilsat masser af sort, britisk humor.