Som eksempler på børnekriminalromanerne har det være nødvendigt at vælge nogle få; men de indeholder alle nogle fællestræk, og de ideer til elevopgaver, som følger senere, vil kunne anvendes på andre titler.
Safty og smuglerne (1976) var den første i serien, og Safte og edb-mysteriet (1984) den sidste i rækken.
Fælles for bøgerne er, at de får læseren til at føle sig i godt selskab, og paradoksalt nok signalerer de en vis tryghed.
Man er omgivet af rare børn. Der er tale om en gruppe børn på 13-14 år. Ingen af den har fod på de hele, men tilsammen besidder de forskellige evner og egenskaber, som er nyttige, for børnene er nysgerrige og vågne.
De har forældre, som når alt kommer til alt er udmærkede forældre; men de har travlt og giver derved plads for børnenes udfoldelser.
Krimiintrigen giver gys og spænding, og det kunne godt udvikle sig meget dramatisk. Dog er der altid en voksen i periferien, og det går ikke så galt. Bøgerne er vedkommende, fordi de er genkendelige. De foregår mest i Løkken og omegn. Den sidste foregår også på Sjælland i en lille by.
I den første bog handler det om smugleri. Safty og co. lægger en snedig fælde, som virker - dog med politiets hjælp.
I Safty og edb-mysteriet er der to intriger. Den første handler om at fuppe en rocker-gruppe, hvilket lykkes eftertrykkeligt og meget morsomt. Den anden intrige handler om svindel med edb, og her har gruppen at gøre med alvorlige sager, der involverer bedrageri og forurening.
Bøgerne kan læses som spændingsbøger; men de indeholder en masse hverdagsting, som er værd at tage op i en snak med eleverne.
Der er bysladderen. Nullers far, der drikker. Mikaels mor med alle "onklerne". Saftys mor, der må pukle for at få det hele til at løbe rundt. Der er ikke meget arbejde at få. der er de tyske turister, som de lever af, men ikke kan lide. Den pæne borger, der tæver sin familie. Også børnenes trygge liv forandre sig efterhånden, og Pia har været i dårligt selskab med druk. Til sidste når børnene til erkendelse af, at barndommen er forbi, og at de må skilles. Det er enkle bøger, lette at læse; men der er nok, der sætter elevernes eget liv i perspektiv.
Ungerne og juvelrøverne (1977) og Ishulen (1986) er begge letlæsningsbøger med et lavt lix-tal, omkring 14.
De har begge kapiteloverskrifter, og Ungerne og juvelrøverne har også illustrationer.
Begge dele hjælper på forståelsen. På mange måder ligner de de to foregående bøger, idet de også foregår i et begrænset miljø: i et hus i udkanten af en skov tæt ved en campingplads, i umiddelbar nærhed er landsbyen og 20 km væk den større by.
Nu er stedet området omkring campingpladsen ved slottet Rosenvold ved Vejle Fjord. Det område, som Kirsten Holst også kender så godt.
Begge bøger er meget spændende. Her er smykkekup og tyveri af gammelt kirkesølv, næsten mord og historier om spøgelser, flugtbilister, og børn der er i livsfare. Og på trods af, at det er letlæsningsbøger, er der atmosfærefyldte situationer og perler af naturbeskrivelser, der opfordrer til meddigtning.