Søren Kierkegaards ”Stadier paa Livets Vei” (1845) består af tre dele. Første del er ”In Vino Veritas”, anden del er betitlet ”Adskilligt om Ægteskabet mod Indsigelser”, mens den tredje del består af dagbogsromanen ”’Skyldig?’ – ’Ikke-skyldig’”. Hver af de tre dele repræsenterer stadier – det æstetiske, det etiske og det religiøse.
”In Vino Veritas” er beskrivelsen af fem æstetikere, der mødes til god mad og vin. Johannes Forføreren, Victor Eremita, Constantin Constantinus, som i øvrigt alle tre ligeledes er med i ”Enten – Eller”, samt Modehandleren og Det Unge Menneske. De fem taler skiftevis om ”kvinden”, hvordan hun er, og hvordan hun burde være. Den afsluttes med, at Johannes Forføreren rejser sig og tilkendegiver, at han er tilfreds med kvinden, som hun er: Ufuldkommen. For ham er det netop ufuldkommenheden, der gør, at han kan bruge hende og udnytte hende.
”Adskilligt om Ægteskabet mod Indsigelser” er skrevet under pseudonymet Assessor Wilhelm. Han taler om ægteskabet og hvorfor, det er godt og nødvendigt. Forelskelse bør føre til ægteskab, men vigtigst er, at man træffer en beslutning. Wilhelm repræsenterer etikeren.
Bogens tredje del er skrevet i dagbogsform af en mand ved navn Quindam og kommer ganske tæt på, hvad man mener, var Kierkegaards egen udlægning af hans forhold til Regine Olsen. Dagbogen beskriver en selvoptaget mands brud med sin forlovede – en livsglad kvinde. For eksempel er der ordret sammenfald mellem det brev, Kierkegaard sendte til Regine – og det brev Quindam sender til sin forlovede for at bryde med hende. Quindams brud er imidlertid også åbningen til det religiøse.
”Stadier paa Livets Vei” har sammen med ”Enten – Eller”, der udfolder det æstetiske og det etiske stadie, givet anledning til den såkaldte ”stadielære”, der ud over de det æstetiske, det etiske og det religiøse også omfatter ”spidsborgeren”, som så at sige er eksistensens nulpunkt. Selv om Kierkegaard aldrig selv har brugt udtrykket ”stadielære” er udlægningen vidt udbredt. Ifølge teorien er de forskellige stadier udviklingstrin for det enkelte menneske, som det skal gennemleve for at blive sig selv. Det er imidlertid tvivlsomt, om det var en sådan udviklingsfortælling, Kierkegaard ville præsentere. Snarere er der nok tale om – med Kierkegaards ord – forskellige livssfærer. Det vil sige elementer i tilværelsen, der er konstant til stede.