I 2006 udgav Dennis Gade Kofod romanen ”Brøndtjætten”, der bygger på gamle bornholmske sagn og udfolder deres indvirkning på mennesker nu til dags.
Gamle Mogens bor på sin fædrene gård uden for Nexø, hvor han er vokset op og har arbejdet som landmand hele sit liv. Nu er hans hustru og sjæleven Ingrid død, og Mogens er ved at opgive håbet om, at et af børnebørnene eller oldebørnene vil overtage slægtsgården. Romanen følger Mogens i hans allersidste dage og i et længere tilbageblik til dengang, han som barn faldt i gårdens brønd og nær blev taget af Brøndtjætten – et væsen, der var spærret inde i brønden af de underjordiske. Den dag blev han voksen, fik en pibe og et fyldt cigaretetui af sin far, og oplevelsen sidder stadig naglet i ham.
De underjordiske er usynlige og holder til under jorden ude ved højen bag skoven. Mogens har overtaget sin fars ukuelige tro på, at hvis man er god ved de underjordiske, holder de hånden over en i livet. Det var dem, der sørgede for, at Mogens’ mor ikke døde i barselsseng, da hans lillebror sad på tværs ved fødslen. Mogens har ikke formået at give troen på de underjordiske videre til sine efterkommere, og angsten for, at manglende tro på de små hjælpere vil blive gårdens ulykke, slider ham op.
26423791
Sagnet om Bonnavedde, der er menneskesøn af en havfrue, fortælles også i romanen. Bonnaveddes had til de underjordiske resulterede i et ordentligt bravalderslag, hvor han ville udrydde småfolket – måske mest for at forbryde sig mod loven, blive straffet for det og dermed blive forenet med sin mor i døden.
Bornholm har en fremtrædende rolle i romanen, og det forlyder, at fordi den lokale præst ikke er bornholmer, så kender han ikke de underjordiske. Kun ægte bornholmere har adgang til den skjulte verden og forståelse for de sagn og skabninger, der også er en del af livet.
En dag ankommer den ph.d.-studerende Henrik fra København for på videnskabelig vis at verificere sagnene og dokumentere tilstedeværelsen af de underjordiske, og i ham finder Mogens sit sidste håb. Ellers dør forbindelsen til de underjordiske måske med Mogens.
Med stor sympati for Mogens (og de underjordiske) skildres den uoverstigelige kløft mellem dem, der tror på nisser og dem, der ikke gør, og den realistiske prosa indlemmer på naturligste vis sagn og overtro.