Krauss er ikke meget for at blive sammenlignet med sin eksmand, men det er svært ikke at nævne Jonathan Safran Foer i jagten på beslægtede forfatterskaber. Med hensyn til temaer, plot og karakterer lader de to forfattere til at inspirere hinanden. Begges gennembrudsromaner, Krauss’ ”Kærlighedens historie” og Foers ”Alt bliver oplyst”, har deres jødiske baggrund som et hovedtema. Begge har også et halvexcentrisk newyorkerbarn som en af hovedpersonerne; et barn, som har mistet en far og som desperat forsøger at samle sin familie. De seneste romaner hos begge forfattere omhandler således ægteskaber i opbrud.
I forhold til fortællestil er det også oplagt at nævne en anden jødisk-amerikansk Brooklyn-borger, Paul Auster. Krauss og Auster minder en del om hinanden i deres lidt snørklede og labyrintiske new yorker-universer og sindrige system af fortællinger, som nærmest bliver til kinesiske æsker, der peger tilbage på den argentinske forfatter Jorge Luis Borges.
Krauss har også skrevet et essay om den nyligt afdøde jødisk-amerikanske forfatter Philip Roth, som hun føler sig meget beslægtet med. Her skriver hun: ”Jeg har læst Roth i tredive år, og i løbet af de år er hans bøger kommet til at betyde mange forskellige ting for mig. Jeg har måske aldrig fundet mig selv i dem, men jeg har altid opdaget mig selv der.” (Nicole Krauss: The Presence of Philip Roth. The New Yorker, 2018-05-24. Egen oversættelse).