Hvor debutromanen inviterer læseren rundt i Svalbards afkroge, er Monica Kristensens opfølger et nærstudie af øgruppens største by, Longyearbyen med ca. 2000 indbyggere.
”Kulunge” fra 2008 (”Kulungen”, 2011) introducerer et persongalleri af nærmest Dostojevskijske dimensioner. Konstante skift mellem romanens mange karakterer skaber et levende og nuanceret portræt af det isolerede samfund, mens illegal smugling, landsbyintriger og den deraf følgende sladder udgør romanens rygmarv.
Den 5-årige Ella forsvinder sporløst fra børnehaven Kulungen. Først antages det, at hendes alkoholiserede far har hentet hende for at hævne sig på moderen efter et skænderi dagen før. Men som tiden går, og hverken far eller datter dukker op, begynder byens borgere at frygte det værste. Polarmørket og voldsomme frysegrader har lagt sig tungt over Svalbard, og en lille pige på egen hånd har ingen chance for at klare sig.
28708149
Kriminalinspektør Lund-Hagen og Jan Melum må igen tage den lange tur til Svalbard for at assistere Sysselmandskontoret og Knut Fjells efterforskning. Denne byder på lange ture i mørke mineskakter, forgæves indbrud i gamle lagerbygninger og et fascinerende oprids af samfundets dramatiske historie. Lokale intriger og gammel overtro blander sig i opklaringsarbejdet, som kun langsomt kaster spor af sig. Da man endelig finder faderen, stærkt forbrændt i en bilulykke, går det op for politiet, at kampen for Ellas liv er en kamp mod tiden.
”Kulungen” udfolder sig som krimi men er nærmere et kærligt og kritisk landsbyportræt. Longyearbyens indbyggere skildres med charme, og den velskrevne dialog og de præcise personskildringer giver karaktererne dybde. Alkoholisme, utroskab og ægteskabskrise belyser langsomt den knugende ensomhed, som er isolationens skyggeside. Polarnatten og de dunkle minegange tilføjer en fortættet, klaustrofobisk spænding, som effektivt underbygger romanens underspillede plot.