Operation Fritham

Citat
”Max Zeyffert sukkede. I årene efter at han var kommet hjem fra krigen, have han indset, at had lignede en sygdom mere end en følelse”.
”Operation Fritham”, s. 230.

Svalbards historie har dannet en væsentlig baggrund for historierne i Monica Kristensens to første romaner, men hendes tredje roman, ”Operation Fritham” fra 2010 (”Operation Fritham”, 2012), er som et decideret indblik i de historiske arkiver.

En række norske, engelske og tyske krigsveteraner bliver inviteret tilbage til Svalbard for at mindes deres kampe på øgruppen under 2. verdenskrig. Gamle sår skal læges, skyld skal uddrives, og tidligere fjender skal forsones. I stedet dominerer overleveret mistro festlighederne, mens rygterne om, at en tidligere lystmorder tager del i konferencen, spreder sig blandt de deltagende.

Sammen med den britiske politikommissær Sebastian Rose, som er på Svalbard, fordi hans kones afdøde far var blandt veteranerne, begynder Sysselmandsbetjent Knut Fjell at gennemgå de gamle rapporter om et bestialsk mord på en præst i 1941. Flere mord og en stribe tyverier forbindes til samme gerningsmand, og da Knut Fjell får vished om, at den aldrende lystmorder er blandt de forsamlede, begynder han at frygte, hvad denne kan finde på, hvis han finder ud af, at hans fortid er ved at blive afsløret.

29231974

Svalbards skæbne under 2. verdenskrig danner handlingens rammer i ”Operation Fritham”. Da øgruppen udgjorde nøglen til at kontrollere det arktiske hav, var Svalbard i krigsårene et væsentlig stridspunkt mellem nazisterne og de allierede. Romanen veksler mellem den nutidige mindesammenkomst og en række tilbageblik, der skaber dramatisk fiktion af en række virkelige historiske begivenheder. De historiske tilbageblik centreres ikke mindst om det fejlslagne britiske forsøg på at genvinde øerne fra tyskerne; den operation som bogen har taget titel efter.

Bombninger, forræderi og krigens ondskab skildres gruopvækkende, mens skyld, anger og tilgivelse ikke blot er mindesammenkomstens formål, men udgør romanens tematiske omdrejningspunkter. Kan man bebrejde en morder de gerninger, som er udført under forfærdelige omstændigheder for mange årtier siden? Og hvor lang tid skal man bære på skyld? Det er klassiske krigsspørgsmål som disse, der står tilbage, når sidste side er vendt i Monica Kristensens mest dramatiske og blodige roman til dato.