I Tom Kristensens ”Livets arabesk” (1921) sættes kaosromantikken fra ”Fribytterdrømme” ind på at tegne et land i forandring. I ekspressionistisk fragmentation slynger handlingen sig som "Livets meningsløse, blussende arabesk" mellem arbejderkvarterer og burgøjserghettoer, hvor man fester på kanten og forskanser sig så godt man kan, mens revolutionstruslen rumler i samfundets undergrund. Arabeskens modpoler bliver Jørgen Baumann, overklasselæge i krise, og Ibald Petersen, en til det kommende kaos yderst veltilpasset alfons.
Da Baumanns kone forlader ham, kaster kulturmennesket sig ud i samme flirt med anarkiet, som bliver hovedsagen i ”Hærværk”. Han har et forhold til den prostituerede Elise, som er i stald hos Ibald Petersen, og alfonsens overtager borgerfæstningen med sin destruktive livskraft.
28392729
I sine romaner indtager Tom Kristensen altid rollen som den undergangstruede borgerlighed, en Jørgen Baumann eller en Ole Jastrau, hvis skrøbelige humanisme må give efter, når kaos tager over i skikkelse af en Ibald Petersen eller en Stefan Steffensen. Romanerne ender dog uvægerligt som tillidserklæringer til den plagede tvivler, der har stået på afgrundens rand og trods alt er vendt tilbage. I dette adskiller han sig fra åndsbeslægtede kaospiloter som Faulkner og Hemingway. Kristensen væmmes ved den civiliserede tryghedsnarkomani og drages mod kaos, men han bøjer altid af når det gælder.
”Livets arabesk” er som en sekvens af grimasser, ikke ulig en opera eller en tegneserie. Monologer og dialoger veksler med prosalyriske udbrud, der tangerer det parodiske, men Baumanns dilemma står klart nok: "Ja, men jeg må foretage mig noget. Jeg må have det tomme rum fyldt med noget, med erotik ... med eksplosioner, hvis flammer blænder mig og opsuger alt det overflødige sjæl, jeg skvulper over af, ellers bliver jeg gal af svimmelhed."