Niklas Krog

Af cand.mag. Nanna Dissing Bay Jørgensen 2005


Niklas Krog har slået sit navn fast som en af Sveriges mest produktive unge forfattere inden for to så forskellige genrer som fantasy og historiske romaner. I begge tilfælde bevarer han eventyret og troldbinder læseren ved blandt andet at plukke fra vores egen klassiske kulturhistorie. Og så spiller han på den evige kamp mellem det gode og det onde - en konflikt, Krog dog formår at nuancere, for indeholder mennesket ikke altid begge sider i sig? Niklas Krog er nok mest kendt for sin serie om Frihedskrigen, der med en enkel prosa lader den spændte læser følge kampen mod ondskabens apostle igennem flere årtusinder.

Blå bog

  • Født: 4. marts 1965 i Lund, Sverige.
  • Uddannelse: Autodidakt.
  • Debut: Under Guds himmel, 1996. (Ikke udkommet på dansk).
  • Litteraturpriser: Ingen.
  • Seneste udgivelse: Øksekæmperen Tanarog. Lindhardt og Ringhof, 2009 (Tanarog, yxkämpen, 2007).