Lyden af vinger

Citat
““Du skal med det tog der, ikk´?” spurgte Oskar og afbrød den anspændte tavshed. “Nå, ja,” sagde Mie henkastet og anstrengte sig for at smile. “Jamen, så smutter jeg nu,” sagde hun og spændte sine mavemuskler for at få sin stemme til at lyde nogenlunde normal. Hun trådte ind i toget og vendte sig mod ham. Hendes ben rystede. “Ha´ et godt liv!” sagde hun højt, men havde svært ved at se ham ind i øjnene.”
“Lyden af vinger”, s. 321.

“Lyden af vinger” fra 2006 er en fortsættelse af “Stjernekys” og fortællingen om Mie. Men hvor “Stjernekys” handler om at komme i gang med ungdomsårene, drejer “Lyden af vinger” sig om det at komme videre, når det hele brænder på.

Det er ikke udelukkende en dans på roser at være kæreste med den populære Casper, erfarer Mie. Og hendes værste mareridt bliver til virkelighed, da hun finder ham i seng med en anden og ældre pige. For Casper har ikke bare svigtet Mie ved at være sammen med sangerinden Frida, Mies position i bandet er også truet. Men hvad stiller man op med sig selv, når man er på vej i 2.g og virkeligheden viser sig værre, end man turde frygte. Mie flygter til Italien for at besøge sin veninde og komme væk. Her opdager hun, at verden er større og mere end Galgebakken. At livet måske ikke er så unuanceret, som det føles. At der skal to til at ødelægge et forhold. Og at musik og sang er Mies lidenskab – med eller uden Casper.

26512298

Line Kyed Knudsen fortsætter fortællingen om Mie i samme sprog og tone, som første bind havde. Men hvor “Stjernekys” beskæftigede sig meget med Mies usikkerhed, er det en mere selvsikker og handlestærk pige, der vokser frem igennem “Lyden af vinger”. Fortællingen udspiller sig stadig primært i kvarteret omkring Galgebakken i Albertslund, hvor forfatteren selv er vokset op. Men i takt med at Mies verden åbner sig og bliver større, får vi som læsere lov at følge hende på byturene i København og på hendes rejse til Milano.

Mie lever og ånder for sang og teater, som forfatteren også gjorde i sine gymnasieår. Derfor er det nemt at læse Line Kyed Knudsen ind i fortællingen om Mie. Forfatteren siger selv om ungdomsromanerne: “Stjernekys startede med at være en beretning om mig selv og mine veninder i gymnasiet, men udviklede sig til at blive noget helt andet [...] Hovedpersonen Mie voksede ud af mig og senere væk fra mig; vi har en del træk tilfælles, men Mie er en del sejere pige, end jeg selv var.” ( Portræt af Line Kyed Knudsen på Litteratursiden.dk).

I serien om Mie iagttager og beskriver forfatteren både Mie og vennernes liv med stor tålmodighed og ømhed. Vi er på den måde vidner til en moderne piges indre liv og udvikling