Hændelser i stresset melankoli

Citat
”læbe/ læber/ læbeste/ labyrint”

”Hændelser i stresset melankoli”, s. 69.

I 2015 udgav Marianne Larsen digtsamlingen ”Hændelser i stresset melankoli”, som består af 69 digte, hvoraf flere hedder det samme. ”Love-on” er f.eks. titlen på hele syv digte, og i det første af disse er det også navnet på et møntvaskeri befolket med excentriske eksistenser og absurde begivenheder. Love-on associerer hippietidens fællesskab med fredeligt samvær, meditation mm, og samtidig fremstår det som Larsens eget begreb for en omsorgsfuld, inkluderende kærlighed. Denne forlængede næstekærlighed er nemlig karakteristisk for den måde, digtene forsvarer udsatte, ensomme og gamle mennesker på.

51529839

Død, alderdom, tiden og dens gang optræder i mange af samlingens digte, men ofte er perspektivet vendt på hovedet, og ved bl.a. at skifte fra det konkrete til det abstrakte opløses den kendte referenceramme. Alt er skævt, surreelt eller komisk, og digtene skaber hermed deres egen logik. I samlingens længste digt, den prosalyriske anekdote ”Med posten”, er en gammel fredsaftale fra 1400-tallet blevet sendt til jeget på papyrus uden porto. Pga. de hundrede af års forsinkelse er det ikke muligt at finde frem til afsenderen, og den tilsendte fred, der ville have ændret alt, ender uforløst for enden af en telefonisk supportlinje. Den gammeldags brevskrivning og moderne kommunikationsteknik kontrasteres, men i begge tilfælde går budskabet tabt.

Under flere af digtene har Larsen vedhæftet forskellige fragmenterede verselinjer i kursiverede versaler. Som en art ”breaking news” bryder de med digtsamlingens ellers klassiske struktur og stresser læsningen. Tonen i digtene er underspillet og kølig, til tider humoristisk, mens indholdet, som titlen antyder, er melankolsk. Den sproglige opfindsomhed og aparte grammatik gør, at melankolien aldrig bliver sentimental.

Det korte digt ”Læbegrammatik” er en slags poetikremse, hvor den grammatiske bøjning af læbe forskydes til en labyrint. Hos Larsen er sproget en labyrint af betydninger og muligheder, og digtene blander et distanceret blik på hverdag og samfund med et elskende, aldrende, ensomt centrallyrisk jeg.