Hybrid

Citat
”Jeg rådner parfumeret. Jeg rådner graciøst. Jeg rådner som et pollenkorn, en løsrivelse fra støvdragerne, noget ubefrugtet, en glidende kønspartikel gennem fugt.”
”Hybrid”, s. 48.

”Hybrid” fra 2014 er Ninette Larsens debut og består af 21 prosadigte og kortprosatekster, der er fordelt i tre dele. Teksterne har ikke nogen samlet historie eller en entydig fortæller. Der er et jeg, et du, et vi og en håndfuld andre karakterer, døtrene, faren, pianisten, Jim, Bob, Christian VII m.fl., som på skift er i centrum. Jegets ambivalens i forhold til sin far og relationen mellem faren og hans tre døtre optræder i mange af samlingens tekster. Familierelationer er en tematik, der går igen, og derudover undersøger teksterne kategorier som subjekt-objekt og individ-fællesskab. F.eks. fremstilles de tre hvide, krølhårede søstre ikke som individuelle personligheder, men som en uadskillelig gruppe-identitet.

Teksterne i ”Hybrid”s tredje del handler alle om iscenesættelse, rollespil og splittede identiteter. Personer og deres positioner forvandles eller opløses. Eksempelvis fratages faren sin autoritet i en tekst, hvor han først tager form som en kælling. Herefter beskrives han i sætninger, der i kæder af associationer afklæder og sygeliggør ham mere og mere, indtil han til sidst står nøgen tilbage.

51044622

Sprogligt er Ninette Larsen i sin sansende, farverige og pompøse udtryksform inspireret af barokken. Sætningerne har mange underordnede ledsætninger, dvs. hypotakse. Der er mange opremsninger og sammenligninger med konjunktionen ’som’ og udførlige beskrivelser af dekorative mønstre, stiliseret natur og udstoppede dyr. Herudover laver Larsen mange sproglige nyskabelser, de såkaldte neologismer, ved at sætte kendte ord sammen til nye betydninger, f.eks. sengestolpeben, tårestriber, vrangskyllet og orangebrændte.

Ninette Larsen siger selv, at hun har forsøgt at beskrive, hvad der sker, når alt er grænseløst. Derfor hedder samlingen ”Hybrid”, da også genrekategorierne har opløste grænser. Prosa og kortprosa flyder sammen med lyrikken, da det sansemættede billedsprog og de mange associationer går på tværs af genreskellene. Larsen tænker selv på teksterne som tableauer, dvs. stillestående scener eller situationer, der genskaber stemninger og billeder frem for handling.