På hovedet i historien

Cæcilie starter sin research med at pløje sig gennem dynger af faglitteratur. Bagefter kommer den mere utraditionelle jagt: i forbindelse med Lulu talte hun med folk fra Frihedskampens Veteraner.

Da hun skrev Duen talte hun med diverse spaniere og tilbragte en uges tid på Filmmuseet, hvor Bunuels film var en stor inspirationskilde.

Cikaderne krævede en anden slags viden. Den hentede Cæcilie ved at kontakte foreningen af Spaniens-Frivillige, hun korresponderede med en historiker i Barcelona med speciale i Borgerkrigen - og hun skrev til en 81-årig eksgeneral, som fluks inviterede hende til Madrid!