Peter Laugesen lægger ikke skjul på, at hans forfatterskab er i en evig udveksling med andre forfatterskaber: ”Der findes forfattere, som man direkte diskuterer og debatterer med, også selv om de notorisk har været døde i 5-600 år. Selvfølgelig kan de ikke sådan lige svare igen, men de kommer som regel med et eller andet andet alligevel, et andet sted fra.” (Lotte Folke Kaarsholm: At læse er halvdelen af at skrive. Information, 2002-07-20).
I sin heftige produktion og besyngelse af den automatiserede skrift ligner Peter Laugesen de amerikanske beatdigtere. Søren Langager Høgh skriver om dette i ”Hybridernes paradis”: ”Den ene side af hans forfatterskab er en undersøgelse af, hvad grænser, form og norm er og kan være for en tekst. Dette træk har forbillede i forfattere som Ezra Pound og dennes ”Cantos” samt den amerikanske beatdigtning, eksemplificeret ved f.eks. Charles Olson og Jack Kerouac.” (Søren Langager Høgh: Hybridernes paradis. Københavns Universitet, 2006).
Af samtidige forfattere, som Laugesen har slægtskaber med, kan nævnes den danske forfatter Peter Adolphsen. Hans ”En million historier” er et overflødighedshorn af tekst, som Laugesens metier også er det. Et andet fællestræk er grebet med at skrive videre på andres værker: I ”64” skriver Laugesen sin egen version af Inger Christensens ”Alfabet”, mens Adolphsen i ”Katalognien” imiterer Inger Christensens ”Sommerfugledalen” i sin tekst ”Lummerhuledvalen”.
Lone Hørslev kan siges at have den rytmiske diktion og den levende oplæsning til fælles med Laugesen, lige som de også begge har udgivet deres digte til musik og begge benytter sig af typografiske og grafiske virkemidler.
Helt oplagt er Ursula Andkjær Olsen i litterær familie med Peter Laugesen. I et talesprogligt udtryk forener de det uforenelige forstået på den måde, at deres tekster blander stil, genre, indhold og udtryk. De opererer begge hjemmevant inden for en flerhed af genrer, gerne i samme værk, og deres tekster har det humoristiske, metriske og politiske til fælles. De citerer og låner fra anden litteratur i tekster med typografisk variation. I en til tider voldsom strøm brager digtene ud, fjollede, alvorlige, rørende, agiterende, og med stemmen som musikinstrument er der i oplæsningen hos både Laugesen og Andkjær Olsen fokus på rytme, sang og musikalitet.
Andre danske forfattere, der laver hybride værker, er f.eks. Pablo Llambías, Maja Lee Langvad, Lars Frost, Claus Beck-Nielsen, Jens Blendstrup og Mette Moestrup.