Det er klart, at der findes gode og dårlige fantasybøger. Det er også klart, at når en genre er meget populær, udgives der mange bøger inden for genren – også mange af ringe kvalitet. Det er dog ikke så klart, at fantasygenren skulle være dårligere end så mange andre typer litteratur. Men det er der altså nogen, der mener.
Gunnar Jakobsen rakker i en artikel ned på fantasygenren (”Dansen omkring Potter” i BUM, 2000): ”Forfatterne har haft travlt med at få udgivet den ene tåbelige fantasibog efter den anden eller med at genfortælle kendte eventyr. Den slags historier er nemme at skrive, for man behøver ikke at have kontakt med en virkelighed.” Han mener, at en roman om ”en familie i Vendsyssel med tyve køer, nogle får og flere tønder flyvesand” ville være mere interessant end en fantasyroman.
Gunnar Jakobsen hævder altså, at fantasy er triviallitteratur – at det er virkelighedsfjernt og sikkert også eskapistisk (dvs., at man læser fantasy for at flygte fra virkeligheden). Og fantasylæsning kan givetvis være en flugt fra hverdagens problemer – men som forfatteren Lene Kaaberbøl pointerer: ”Men i så fald er det en flugt fra asken til ilden, i hvert fald for de personer, bogen handler om. Det fantastiske rum er altid et farligt sted, langt farligere end hverdagsrummet”. Og som svar til Gunnar Jakobsen skriver hun: ”Jeg er (pudsigt nok) uenig. Dels mener jeg ikke, at flyvesand per definition er mere interessant end flyveøgler – heller ikke kunstnerisk. Dels er det fandeme ikke spor let! Man skal have særdeles god kontakt med en virkelighed – nogle gange endda med flere. Det kræver konsekvens og indlevelse at holde et fantasiunivers levende og troværdigt for læseren.” (Citaterne er fra et kapitel i bogen På fantasiens vinger, red. Niels Dalgaard.)
Noget andet, man (åbenbart) let kommer til at overse, er fantasygenrens symbolske potentialer. En fantasyhistorie kan let handle om flere ting på én gang – eller foregå på flere planer. Dennis Jürgensens serie om Evighedens Port er et godt eksempel på symbolsk fantasy, hvor teenagepigen Mirandas mange utrolige oplevelser bliver symboler på overgangen fra pige til kvinde. Et andet godt eksempel er Narnia-bøgerne, der fungerer på mindst to planer!
Desuden handler fantasy ofte om universelle, eviggyldige problemstillinger, som alt andet lige bliver mere interessante, når de fremstilles i en spændende fortælling. Man kan sagtens lære noget om fx ensomhed, etik, skyldfølelse eller problemhåndtering ved at læse en utrolig fantasyhistorie, som foregår i en anden verden: om denne verden er ”realistisk” (i ordets snævre betydning) eller ej, kan være flintrende ligegyldigt; som nævnt er fantasy netop pr. definition ikke-realistisk. Det vigtigste er at fantasyverdenen har en overbevisende, sammenhængende indre logik – og at personerne, deres følelser og deres reaktioner er realistiske.