Den anden af Holbergs genrer, hvor hans indsats har været af blivende betydning, er det korte, reflekterende og ræsonnerende prosastykke kaldet essayet, af generationer af skoleelever kendt og frygtet som disciplinen ”dansk stil”. Holberg skrev to rent essayistiske værker, Moralske Tanker (i to bind, 1744) og Epistler (i fem bind, 1748-54); i alt godt 600 essays. De tilhører hans alderdomsproduktion; efter sin ”poetiske raptus” (i 1720’rne) og en ”historisk raptus” ( i 1730’rne) gribes han nu af en ”filosofisk”. De to samlinger har hver sit tydelige særpræg: I den ældre er stilen mere udarbejdet (med Holbergs eget udtryk: ”pyntet”) end i de tilsyneladende hastigere tilkomne epistler; de Moralske Tanker har ofte karakter af en tese eller påstand, der skal bevises, hvorimod man hos epistlernes forfatter hyppigt finder en tendens til intellektuel resignation, hvor skribenten overlader til sin læser at ”decidere”; impulsen til de enkelte essays, der i Moralske Tanker typisk skal findes i en (evt. paradoksal eller provokerende) idé, ligger for epistlernes vedkommende især i et interessant stof eller emne; og hvor Moralske Tanker skatter til romerske filosoffer som Cicero og Seneca, findes kilderne til epistlerne snarest i samtidens store encyklopædier og håndbøger, desuden i aviser og tidsskrifter, heriblandt den engelske Spectator og de såkaldte ”biblioteker” med resumeer af nyudgivelser.
Som det fremgår af epistlernes undertitel, ”Befattende Adskillige historiske, politiske, metaphysiske [dvs.religiøse], moralske, philosophiske, Item [dvs. så vel som] Skiemtsomme Materier”, findes der i de behandlede emner en uhyre bredde og variation. Og selv i denne principielt seriøse genre fornægter Holbergs særlige evne for humor og satire sig ikke; blandt knaldperlerne kan nævnes forsvaret for Fanden (nr. 60) og parodierne på O. Rudbecks Atlantica (nr. 193) og på F.C. Eilschows sproglige purisme (nr. 448).