Jim Lyngvild

Af cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/ Dagbladet Information. 2015.


Ligædere, klippeskrigere, prinsesser og enhjørninger. Jim Lyngvild er en alsidig forfatter, der både skriver fantasy til de yngste og kogebøger til voksne vikingekokke. Tematisk kredser Jim Lyngvild i sit forfatterskab ofte om det ensomme barn, der trods ydre modgang i form af fysiske handicap, mobning eller fattigdom finder sin indre styrke i kampen mod truende ondskab.

Blå bog

Født: 27. december 1978, Holbæk.

Uddannelse: Designer fra Fashion Design Akademiet.

Debut: Mary – prinsesse med stil. Aschehoug, 2006.

Litteraturpriser: Nomineret til en Orla-pris for bogen Nordisk mytologi i 2012.

Seneste udgivelse: Vild med vikinger. Carlsen, 2013.

Inspiration: Anne Marie Helger, Jytte Abildstrøm og Karl Lagerfeld.

Hobby: Fotografi og tegning.