Forelskelser

Citat
”Når man er blevet forladt, kan man fantasere om en tilbagevenden, om at den, der har forladt én, vil se lyset en dag og komme tilbage til ens hovedpude, også selvom man ved, at man allerede er blevet erstattet, og at han er optaget af en anden kvinde, en anden historie, og at han kun vil tænke på én, hvis det pludselig går ham skidt i den nye, eller hvis man insisterer og gør sig nærværende mod hans vilje og forsøger at bekymre ham eller blødgøre ham eller vække hans medlidenhed eller hævne sig…”
”Forelskelser”, s. 50.

Javier Marías’ anmelderroste roman ”Los enamoramientos”, 2011 (”Forelskelser”, 2014) beskæftiger sig med forelskelsens store magt over mennesket. Romanens omdrejningspunkt er et ægtepar der, for hovedpersonen María Dolz, virker som det perfekte par. Til trods for at María Dolz aldrig har talt med dette par, ender de med at få en stor rolle i hendes liv, da hun forelsker sig i parrets gode ven – kvindebedåreren Javier Díaz-Varela. Herefter udfolder der sig en indviklet historie om forelskelser på kryds og tværs og på godt og ondt.

Det store fokus på kærlighed viser forelskelsen fra mange sider. F.eks. oplever flere af karaktererne den ubetingede og ulogiske side af forelskelse, der medfører uendelige dagdrømme og fantasier om en forestillet fremtid.

Forelskelsen som hovedtema kommer også til udtryk gennem de mange litterære og historiske referencer, der laves til værker og fortællinger om netop forelskelse. Mange af disse historier beskriver, hvordan mennesker der er i deres følelsers vold kan være både magtesløse og handle ondskabsfuldt i kærlighedens navn.

51265165

Disse fortællinger leder til en forbindelse mellem forelskelse og død. Romanen berører døden fra mange sider – smerten ved det endegyldige farvel såvel som den dårlige samvittighed ved at forlade en forelskelse til en afdød.

Det er også i de litterære referencer, at forfatterens interesse for sprog og oversættelse kommer til udtryk, når han citerer og refererer til ordets tvetydighed i oversættelse af store værker af f.eks. Balzac, Dumas og Shakespeare.

Disse litterære referencer inddrages yderligere, når María Dolz også vender sig mod værkerne i sin fortolkning af sin elskedes ord og handlinger. Her drager hun paralleller mellem dem og bliver også i denne fortolkning i tvivl om sandheden pga. sprogets åbenhed.

Romanen har et dramatisk plot med en heftig spændingskurve. Det store plot sættes dog markant ned i tempo i fortællestilen, der er bygget op omkring meget lange sætninger og passager. I disse bruger hovedpersonerne mange sider på at tænke og fundere i et nu. María Dolz beskriver, fortolker og undersøger alt fra kropssprog og blik til ordvalg og stemmeleje i sin interaktion med mennesker. Det viser både en skærpet opmærksomhed fra den forelskede til den elskede og understreger det spil, der kan opstå i en samtale og et forsøg på kommunikation imellem mennesker.