Colum McCann står på skuldrene af to af den vestlige verdens allerstørste romantraditioner, den irske og den amerikanske. Det kan gøre karakteristikken af hans litterære aner svære at udkrystallisere.
Hovedpersonen i ”Lad kun verden tumle sig” er i virkeligheden New York. Colum McCann skriver sig på den måde ind i en lang række af New York-portrætter. Her i Danmark er det nok Paul Austers New York-trilogi, bestående af bøgerne ”By af glas” (1985), ”Genfærd” (1986) og ”Det aflåste værelse” (1986), der er det mest prominente byportræt.
Et andet og mere lignende eksempel er ”Den utrolige historie om Kavalier & Clay” (2000) af Michael Chabon, som ligesom Colum McCann benytter indvandrerens blik på New York. Men hvor indvandreren i ”Lad kun verden tumle sig” som en anden Jesus kæmper for at hjælpe de fortabte sjæle på samfundets bund, handler ”Den utrolige historie om Kavalier & Clay” om to indvandreres jagt på den amerikanske drøm. Til gengæld kan østeuropæernes bedre sammenlignes med Colum McCann-romanen ”Danser”, der handler om balletstjernen, som når tinderne med sin kunst i den nye verden.
Stilistisk tyr Colum McCann i passager til såkaldt stream of consciousness eller bevidsthedsstrømme, hvor tempoet skrues op, og begivenheder flyver forbi i korte beskrivelser, mens der langsomt zoomes ind på fortællingens egentlige ærinde, nemlig hovedpersonen. Her trækker Colum McCann på den stolte britiske tradition af kanoniserede forfattere som James Joyce og Virginia Woolf. Disse passager minder i sin stil ganske meget om den måde, Joyce indleder sin berømte novelle ”To kavalerer” fra samlingen ”Dubliners” – eller ”Dublinfolk”, som udkom i 1914. ”Dubliners” er ligesom ”Lad kun verden tumle sig” et portræt af en by, men de to bøgers kontekster er vidt forskellige. ”Dubliners” er skrevet i en tid, hvor Irland kæmpede for at løsrive sig fra det engelske overherredømme og er derfor skrevet i en tid præget af stærk nationalisme og national identitetssøgen. ”Lad kun verden tumle sig” er derimod sat i globaliseringens arnested, hvor det er helt andre konflikter, der finder sted. Fælles for de to bøger er dog, at de ved hjælp af forskellige hovedpersoners adskilte historier kan sammensætte et spraglet portræt af en bestemt by i en særlig tid.