Hun rækker næse af fodgængeren og Walker tørrer spyttet af med et lommetørklæde. Han lader lommetørklædet falde i vandet fra broen. De ser det hvirvle bort.”
Arbejdere aser og maser, de graver de tunneller, der tillader os at krydse floder, og de bygger de huse, vi bor i. Det er dog aldrig dem, der får anerkendelsen for verdens store bygningsværker, og ”This Side of Brightness” (da. ”Landet under verden”, 1999), Colum McCanns roman fra 1998, handler da også om to skæbner, der trods deres slid for at gøre New York til den by, vi kender i dag, befinder sig på samfundets absolutte bund.
I 1916 arbejder den 19-årige Nathan Walker med at udgrave tunnelbanen, der skal forbinde New York-bydelen Brooklyn med Manhattan. Den unge, sorte mand finder i mørket et arbejdsfællesskab, hvor den raceadskillelse, som hersker over jorden, er sat ud af kraft. Oppe på gadeplan trodser Nathan Walker også normerne og gifter sig med en hvid kvinde, Eleanor. Parret må kæmpe for deres kærlighed, men en ulykke bliver deres ægteskabs endeligt, og familien går til grunde.
23165279
I 1991 befinder den ligeledes sorte Treefrog sig også nede i subway’ens tunnelsystem. Men Treefrog er ikke dernede for at grave, han har som hjemløs søgt ned i mørket for at finde ly og fred. Treefrog har arbejdet på toppen af byen, som arbejder på byens højhuse, men psykisk sygdom har tvunget ham fra hus og hjem, hvorfor han nu lever som hjemløs.
Nathan Walker og Treefrogs historier veksler fra kapitel til kapitel og væves langsomt sammen. Det viser sig, at ”Landet under verden” er en fortælling om, hvordan trauma og tab kan gå i arv fra generation til generation op gennem det 20. århundrede. Samtidig er det også en fortælling om, hvordan troen alligevel lever videre på trods verdens grusomheder og uretfærdigheder. Nathan Walker fandt ligeværdet i dybet, og det er også hernede, Treefrog søger at finde en mening med det hele. Håbet lever selv de mest usandsynlige steder.
Som et lille kuriosum kan interesserede i vilkårene for New Yorks hjemløse med fordel opsøge dokumentarfilmen ”Dark Days” af Mark Singer. I den sort-hvide skildring af et hjemløsesamfund på ubrugte banelegemer i byens undergrundssystem kan man møde virkelige skæbner, der lever en tilværelse tilsvarende Treefrogs.