Over Atlanten

Citat
“Det var sidst på eftermiddagen, da de endelig fandt Lily. Gennemblødt af regnen og skælvende ude på molen. Hendes hoved dækket af et sjal, hendes krop formummet i en frakke. Hun havde købt sin billet og ventede på morgenbåden. Hun ville ikke se på dem, og hendes ansigt var fortrukket i en hemmelig sorg.”
”Over Atlanten”, s. 107.

En tidligere amerikansk slave og forfatter tager i 1845 til et forarmet og hungerramt Irland for at fortælle om sine år som arbejdsdyr. I 1919 flyver to britiske vovehalse fra Newfoundland til Irland og bliver dermed de første, der tager turen over det store hav mellem de to kontinenter i et fly. Endelig rejser en amerikansk senator i 1998 til Nordirland for at forhandle en fredsaftale hjem mellem de stridende parter i den gamle konflikt mellem protestanter og katolikker.

Atlanterhavet adskiller Column McCanns irske hjemland og hans nuværende USA, og netop havet mellem den gamle og den nye verden danner rammen om Colum McCanns roman fra 2013, ”TransAtlantic” (”Over Atlanten”, 2013).

50585913

Bogen slår i tre ”bøger” og en indledning ned i de tre ovenstående irsk-amerikanske møder fra ældre og nyere tid og fletter dem sammen i en slægtsfortælling, der tager udgangspunkt i tjenestepigen Lily Duggan, der af eks-slaven Frederick Douglass inspireres til at forlade Irland til fordel for Amerika. Irland er netop ramt af kartoffelsygen og nationalismen ulmer i Dublin, og mange kan vælge mellem sult eller udvandring.

Lily Duggans efterkommer, barnebarnet Lottie, kommer til at spille en lille rolle i forhold til den første atlanterhavsflyvning, mens hun også møder den amerikanske udsending George Mitchell under de nordirske fredsforhandlinger, da hun er flyttet tilbage til Irland. Endelig binder oldebarnet Hannah til sidst i 2011 enderne sammen.

”Over Atlanten” tematiserer slægt, klasse og race i en cocktail af nære historier indhyllet i historiske begivenheder. Ved udgivelsen på dansk blot måneder efter den originale var de danske kritikere delt i vurdering af bogen, som blev kaldt både voldsomt velskrevet i Politiken og betegnet som mislykket konsumlitteratur i Weekendavisen.