Genrer og tematikker

Melville oplevede ikke megen succes med sit forfatterskab under sin levetid. Det startede dog godt; Melvilles første udgivelser om hans eventyr til søs indskrev sig i den populære maritime eventyrgenre. En genre der siden ”Robinson Crusoe” (1719) af Daniel Defoe havde været populær hos offentligheden, og Melvilles udgivelser solgte da også godt. Imidlertid ville Melville mere med sine værker end at skrive sensationalistisk underholdningslitteratur.

Hans venskab med den berømte amerikanske forfatter Nathaniel Hawthorne havde en enorm litterær indflydelse på Melville. I ”Moby Dick” bruges hvalfangerturen som en ramme til at beskrive og undersøge filosofiske emner som besættelse, ondskabens natur og den menneskelige kamp mod elementerne. Melville var, sammen med Hawthorne og Edgar Allan Poe, en af de vigtigste amerikanske kræfter i den romantiske tradition i amerikansk litteratur, også kaldet den amerikanske renæssance (eng: dark romanticism), en allegorisk og psykologisk stil fyldt med symboler, der beskriver individets synd og selvdestruktion med mytologiske og litterære referencer. Den amerikanske romantik står i modsætning til en anden af tidens fremherskende genrer, transcendentalismen, hvis grundforudsætning var troen på menneskets og naturens godhed.

Melvilles mere udfordrende bøger solgte dårligt, og han oplevede først anerkendelse og berømmelse i 1920’erne, langt tid efter sin død.

Melville lader hændelserne folde sig meget langsomt ud. Han beskriver metodisk og omhyggeligt omgivelserne og karaktererne, før der sker noget dramatisk. Sådan er det f.eks. i ”Benito Cereno”, hvor mysteriet om bord på San Dominick fylder det meste af første del, før Don Cerenos dramatiske flugt, og kampen mellem de to skibe finder sted.