Portræt af Caroline Albertine Minor
Foto: Martin Reinhard / Gutkind

Caroline Albertine Minor

cand.mag. Karina Søby Madsen, 2013. Senest opdateret af Louise Rosengreen, september 2020.
Top image group
Portræt af Caroline Albertine Minor
Foto: Martin Reinhard / Gutkind

Da Caroline Albertine Minor i 2017 udgav novellesamlingen ”Velsignelser", blev hun udråbt til at være en ny, uanstrengt og alvorsfuld stemme i dansk prosa. Novellerne kredsede om død og sorg, og disse tematikker viderefører den tidligere forfatterskoleelev i romanen ”Hummerens skjold” fra 2020. Ligesom novellerne har romanen et væld af karakterer i alle aldre, der – som de mennesker, de er – har det til fælles, at de både svigter og drager omsorg for deres nærmeste. Særligt den enlige mor, hendes moderkærlighed eller mangel på samme, er et genkommende motiv, som Minor skriver frem gennem sin lette prosa, der er rig på sammenligninger, metaforer og sansemættede beskrivelser.

 

48533442

Blå bog

Født: 25. oktober 1988, København.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2012. Igangværende studier i Antropologi på Københavns Universitet.

Debut: Pura vida. Rosinante, 2013.

Litteraturpriser: Michael Strunge-prisen, 2017. Den Svære Toer-prisen, 2017. P.O. Enquists pris, 2018.

Seneste udgivelse: Hummerens skjold. Gutkind, 2020.

Inspiration: Zadie Smith, Judith Hermann, Alice Munro og Flannery O´Connor.

Genre: Novelle

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Der skete noget med hende efter Santiago. Hun var blevet skruet skævt sammen, og et eller andet havde klemt sig ind i revnen. I lang tid, måneder, faldt der sorte, flaksende ting ned i udkanten af hendes synsfelt. Faldt og vred sig i luften.”
”Pura vida”, s. 217.

Caroline Albertine Minor er født i 1988 og vokset op i København. Allerede som barn begyndte hun at skrive – især om marmor, roser, fjer og diamanter –, og i gymnasiet tog hun fat på lyrikken. Da Helle Helle kom på besøg på hendes gymnasium, Rysensteen Gymnasium, gik det op for hende, at man rent faktisk kan blive forfatter, og en drøm begyndte at tage form.

Ligesom hovedpersonen i debutromanen ”Pura vida” rejste Caroline Albertine Minor efter gymnasiet til Paris og tog et sprogkursus på Sorbonne. Her boede hun et år og klarede sig med indtjeningen fra en række småjobs samt en arv. Endnu et sabbatår fulgte, hvorefter hun startede på Film- og Medievidenskab i 2009. Universitetet blev dog en kort fornøjelse i denne omgang, for Caroline Albertine Minor interesserede sig alene for manuskripterne og ikke for hverken film, serier eller medier. Hun droppede ud og begyndte i stedet på den private skriveskole Hemingway, og derfra søgte hun ind på Forfatterskolen.

Debuten kom samme år, som hun begyndte på Forfatterskolen, nemlig i Hvedekorn 3/4 2010. 2010 bød også på en novelle i samlingen ”Terror i København”, og året efter indgik hendes novelle ”Nu snakker jeg om havnen” i tekstsamlingen ”Poetic corridors”, hvor halvdelen af teksterne er skrevet af syriske forfattere og halvdelen af danske.

Forfatterskolen beskriver hun som en blandet oplevelse: ”Jeg var slet ikke forberedt på, at man blev stillet til ansvar for sine tekster på den måde, som det var tilfældet. Der kom en masse moralske overvejelser ind over det, man skrev. […] Det var svært for mig at forstå, at kritikken var rettet mod mine tekster – ikke min person.” (Birgitte Rahbek: ”Sabbatårene reklamerer med så mange muligheder”. Berlingske Tidende, 2013-08-27).

I 2013 fik Minor – som den første fra sin årgang på Forfatterskolen – udgivet sin debutroman, ”Pura vida”. Opfølgeren kom i 2017 med novellesamlingen ”Velsignelser”. I mellemtiden var hun blevet mor. Barnets far var kort efter fødslen ude for et trafikuheld, blev lagt i koma og vågnede op med hukommelsestab. I ”Velsignelser” skriver hun blandt andet om chokket og sorgen over dette. I 2020 udkom forfatterens anden roman, ”Hummerens skjold”.

Pura vida

”I metroen på vej tilbage havde søvnen været så rar at befinde sig i. Perfekt tilpasset, som den kan være det i transportmidler, en varm dragt, en puppe, man prøver at glemme, at man lige om lidt skal krænge sig af.”
”Pura vida”, s. 47.

Hovedpersonen i Caroline Albertine Minors ”Pura vida” fra 2013 er Victoria. Da læseren møder hende, er hun netop taget til Paris for at gå på sprogkursus på Sorbonne. Hurtigt er det dog meget andet end fransk, der optager hende – ikke mindst overtjeneren Rémy, som får hendes hjerte til at banke lidt hårdere i brystet i en kort periode, til der går noget galt med kommunikationen. Så bliver det ligesom mere besværligt det hele.

50612848

Også jobbet i den internationale børnehave bliver svært, og forholdet til hendes eneste veninde Kate også. Nå, men så slutter det eventyr da heldigvis, og efter et kort ophold i Danmark med arbejde på et plejehjem begynder et nyt eventyr i New York. Her fordrives tiden igen med en række flirterier, og så går turen videre til Buenos Aires og et forhold til den ældre mand Filipé, der viser sig at være døende. Slutteligt går turen hjem til fast forhold og moderskab – hvis Victoria da ellers kan lade sin rastløse sjæl finde ro. Psykologer må der til, og alligevel tager Victoria til slut en rask beslutning og drager alene ud i verden.

I romanen benyttes en 3. personsfortæller, der beskriver verden set fra Victorias synsvinkel. Det er sparsomt med refleksioner over den virkelighed, der omgiver hende, men til gengæld er der mange og detaljerede beskrivelser af hverdagsbegivenheder som indkøb og afklipning af tånegle. Fortællingen tilsættes endvidere et let strøg af poetiske virkemidler i form af sansninger. Romanen benytter mange skift i rum og spring i tid – ikke mindst tager den fremadskridende fortælling ofte et gevaldigt hop i tid og rum fra kapitel til kapitel, og her udelades mellemregningerne helt og aldeles. Bum, nu er man her og må tage det, som det er: Så er man i Paris, så hjemme i Danmark i et glimt. Så til New York og Buenos Aires, tilbage til Danmark og slutteligt søreme til Frankrig igen.

Tematisk beskæftiger romanen sig især med emner som tilknytning, identitet, krop og seksualitet.