1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Minor, Caroline Albertine
Portræt af Caroline Albertine Minor
Foto: Paula Duvå / Gutkind

Caroline Albertine Minor

 
cand.mag. Karina Søby Madsen, 2013. Opdateret af Louise Rosengreen, 2020 og af cand.mag. og redaktør Madeleine Saunte, juni 2026.
Emneord
sorg
selvmord
døden
familien
kærlighed
ensomhed
begær
relationer
moderskab
sproget
oversættelse
Top image group
Portræt af Caroline Albertine Minor
Foto: Paula Duvå / Gutkind

Da Caroline Albertine Minor i 2017 udgav novellesamlingen ”Velsignelser”, blev hun udråbt til at være en ny, uanstrengt og alvorsfuld stemme i dansk prosa. Novellerne kredsede om sorg og tab, og disse tematikker videreførte den tidligere forfatterskoleelev i romanen ”Hummerens skjold” fra 2020. Digtsamlingen ”Nivå Bugt Strandenge” fra 2024 og romanen ”Den forelskede ven” fra 2026 bærer også sorg og tabstematikken videre i sig som en melankolsk understrøm, men har forelskelsen, kærlighedens vildveje og det erotiske begær i fokus.

143305619 

Blå bog

Født: 25. oktober 1988, København.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2012. Studier i Antropologi på Københavns Universitet.

Debut: Pura vida. Rosinante, 2013. Roman.

Litteraturpriser: Michael Strunge-prisen, 2017. Den Svære Toer-prisen, 2017. P.O. Enquists pris, 2018.

Seneste udgivelse: Den forelskede ven. Gutkind, 2026. Roman.

Inspiration: Herman Bangs ”Ved vejen”, James Schuylers ”Selected Poems”, ”Ravkikkerten” af Philip Pullman, ”Klokken” af Iris Murdoch, ”Det evige smil” af Pär Lagerkvist, ”Det malede værelse” af Inger Christensen.

 

 

Videoklip

Caroline Albertine læser op af "Pura vida". 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Deri består min sidste spinkle forbindelse til dig: retten til at kræve noget, jeg allerede ejer og ikke vil have, tilbage fra et menneske, der kender dig.”
”Den forelskede ven”, s. 10.

Caroline Albertine Minor er født i 1988 og vokset op i København. Allerede som barn begyndte hun at skrive – især om marmor, roser, fjer og diamanter. Da Helle Helle kom på besøg på hendes gymnasium, Rysensteen, gik det op for hende, at man rent faktisk kan blive forfatter, og en drøm begyndte at tage form.

Ligesom hovedpersonen i sin debutroman ”Pura vida” rejste Caroline Albertine Minor efter gymnasiet til Paris, gik på sprogkursus på Sorbonne og levede af indtjeningen fra en række småjobs. Endnu et sabbatår fulgte, hvorefter hun startede på Film- og Medievidenskab i 2009. Universitetet blev dog en kort fornøjelse i denne omgang, for Caroline Albertine Minor interesserede sig alene for manuskripterne og ikke for hverken film, serier eller medier. Hun droppede ud og begyndte i stedet på den private skriveskole Hemingway, og derfra søgte hun ind på Forfatterskolen.

Samme år som hun dimitterede fra Forfatterskolen, fik Minor i 2013 – som den første fra sin årgang – udgivet en bog, nemlig debutromanen ”Pura vida”. Opfølgeren kom i 2017 med novellesamlingen ”Velsignelser”. I mellemtiden var hun blevet mor. Barnets far var kort efter fødslen ude for et trafikuheld, blev lagt i koma og vågnede op med hukommelsestab. Midt i ”Velsignelser” er der en autofiktiv novelle, der beskriver chokket og sorgen over ikke længere at kunne elske den overlevende, fordi hjerneskaden har ændret ham.

Nogle år efter bruddet med sønnens far blev Caroline Albertine Minor gift igen og fik en datter, men heller ikke dette forhold holdt, hvilket er et spor i digtsamlingen “Nivå Bugt Strandenge” fra 2024. Her lyder det blandt andet om det: “Som kridtstregerne i Dogville: dette er en kirke, dette er et fængsel. Dette er kærlighed. Dette er ikke vold. Jeg skal lære at tåle den, nyde den og rejse mig fra den med det samme. Lade mig fornedre og derpå genføde som moren til hans barn, duelig og velorganiseret.” (”Nivå Bugt Strandenge”, s. 25).

I dag bor Caroline Albertine Minor i en lejlighed på Nørrebro og skriver, når hendes børn er hos deres fædre. Hun har senest udgivet romanen “Den forelskede ven” i 2026.

Aktuelt værk: Den forelskede ven

“Den enkleste måde at sige det på er at mit liv føles mindre uden dig i det.”
”Den forelskede ven”, s. 148.

Caroline Albertine Minor udgav i 2026 romanen ”Den forelskede ven”. Den fortælles af et jeg, der henvender sig til et du. Jeget er forfatter og oversætter med deltidsjob som kirketjener, lejlighed på Nørrebro, en fortid som antropologistuderende og med delebørn med to forskellige fædre, ganske som virkelighedens Caroline Albertine Minor. Du’et er den ven, hun er og har været fortvivlende ulykkeligt forelsket i, og romanen er en beretning om denne kærlighed. Da romanen tager sin begyndelse i Rom i februar 2024, har jeget for nyligt afsluttet venskabet, så hun kan komme videre.

143305619

Romanen er opdelt i dele som er kaldet med den steds- og tidsangivelse, som der fortælles fra, for eksempel ”Rom, februar 2024” (s. 7) og ”København, marts 2024” (s. 33). I tilbageblik erfarer vi, at jegfortælleren og du’et mødes på Uni, langsomt udvikler et venskab (han er syv år yngre end hende, kompromisløst fri og ekstremt intelligent, hun er allerede mor til nogen og tynget af det ansvar, der følger med det). Med tiden forelsker hun sig, forfører ham, de bliver kærester, han slår op, de er elskere, til sidst bare venner, indtil hun også gør det slut, fordi hun er opslidt af det ensidige begær efter ham.

Ovenstående afsnit kunne lyde som en spoiler, men romanens nerve ligger i den sproglige overlegenhed. Minor skriver nemlig med poetisk præcision. Hun sætter fingeren på sansningerne og følelserne, så de både er genkendelige og overraskende for læseren. Som når hun skriver: “Om aftenen, efter at jeg har puttet børnene, sidder jeg i min stol ved vinduet og læser. Hvis jeg havde haft en kat, ville den springe op i mit skød.” (s. 209). Den første sætning er en almindelig beskrivelse. Men ved tilføjelse af den hypotetiske kat i den næste sætter hun prikken over i’et på den stemning, hun vil fremmane.

Tematisk kredser romanen, udover den ulykkelige forelskelse, om litteratur, kunst og musik. Der er overvejelser om arbejdet med at oversætte en tekst fra et sprog til et andet. Også rengøringsarbejde har en markant plads i kraft af kirketjenerjobbet, og selvfølgelig moderskabet, som løber som en understrøm igennem alle Minors bøger.