I 2007 kaster Mette Moestrup sig over en ny genre med børnebogen “Ti grønne fingre”. Bogen er illustreret af Lilian Brøgger og handler bl.a. om nogle af de mærkelige ting, vi går rundt og siger. Kendte talemåder og ordsprog bliver i bogen konkretiserede og også undervejs forklaret for de unge læsere. Moestrups bog har dette didaktiske sigte men er også i høj grad båret af humor og det at fortælle en god historie.
Bogen tager sin begyndelse en helt almindelig dag, hvor drengen Roland til sin egen store forbløffelse vågner op og opdager, at han har helt grønne fingre. Han overvejer et kort øjeblik at vise en af sin grønne fingre til marsvinet Carlos, men bliver så alvorlig bekymret for, at hans pelsede ven vil tro, at der er tale om en agurk. I løbet af bogen bliver ikke kun det at have grønne fingre taget på ordet. Også vendinger som at være en hund efter noget, at hænge på træerne, at have is i maven og at bo i en rygsæk bliver både i teksten og illustrationerne gjort konkrete og forklaret.
26962595
Ordsproget om at æblet sjældent falder langt fra stammen indgår også i en sms-besked, som Roland får fra sin far, der også hedder Carlos: ““Men hvad betyder det der med æblerne og stammen, mor?” “Øhm. At du ligner ham, vil jeg tro. Carlos er jo en hund efter planter” “Far er ikke en hund. Og Carlos er heller ikke en hund. Han er et marsvin”” (s. 50).
Tematisk omhandler bogen emner som venskaber og en moderne families måde at indrette sig på – Rolands far siges nemlig at bo i en rygsæk og sjældent være hjemme. Den lille historie ender med, at Roland bare ved at røre ved en særlig plante, giver den grønne blade. Han kalder planten for “planten for altid” og slutningen understreger, at historien også handler om en dreng, der savner sin far, men som også bliver mindet om, at han for altid er forbundet med sin far og hans særlige kærlighed: “For pludselig vidste han det bare: Hans far ville snart komme og besøge ham. Ham og Carlos og planten. Han smilede. En varme bredte sig i hans mave. Det var som om isen i maven smeltede. Han tog Carlos op og aede den. Så kaldte han på sin mor. Han ville vise hende planten. Planten for altid”. (s. 60).