Børneskildringerne

© Jan Mogensen
Copyright: Jan Mogensen

Sin evne til at indleve sig i det han skildrer og vise os dets personlighed eller sjæl, bruger Jan Mogensen også når han tegner børn.

Med sin måde at tegne børn på griber han tilbage til en tradition, der danner en modsætning til den tegnekunst, der har sit forbillede i tegneseriernes dynamiske tegnestil, en tradition, der interesserer sig for at fange det indre liv i barnet, ´det sjælelige´, som han siger.

Dels er det mere det sjælelige end det kropslige, sanselige, der optager ham, og dels er det også fra hans side ment som en art modbillede til tidens fremherskende klicheagtige børnebillede, som det udmøntes f.eks. i tegneseriens barnestereotype, karakteriseret sådan her af Jan Mogensen:

Barnet skildres "som en sæk lopper, fræk, det mangler tre tænder, håret står ud, det er hele tiden i bevægelse". Og at tegne mennesker på en måde så de bliver levende, bevæger sig, "det interesserer mig ikke", siger han. "Bevægelse ærgrer mig i et billede. Jeg kan ikke lide bevægelse i billederne, for det bliver så fysisk på en eller anden måde, og det er slet ikke det, jeg vil have frem. For mig er det ikke spor stift. Det er sådan lidt byzantinsk - som ikoner. Jeg elsker Madonna med barnet. Ikoner, det giver meget godt, hvad jeg vil opnå med det."

Man kan finde et lille ´Madonna med barnet´-billede i Bamses fødselsdag, her istedet udformet som ´Marie med tøjdyrene´, Bamse og Missen. Man ser både den omsorg og ømhed, hun føler for tøjdyrene, og den omsorg og ømhed hun selv er istand til at fremkalde hos andre. Hun er set ligeså meget indefra som udefra.