I Iben Mondrups roman ”Karensminde” fra 2016 følger læseren igen familien fra Godhavn. Efter at alle tre voksne søskende er flyttet til Danmark, følger også forældrene Karen og Jens med. For den distancerede og kolde mor Karen åbner det nye liv op for nye selvrealiseringsmuligheder i en bed and breakfast på Møn, mens flytningen for den stærke fanger Jens medfører usikkerhed og utilpashed. Også i ”Karensminde” fungerer storesøsteren Hildes livsvalg, tilstedeværelse (og mangel på samme) som katalysator for eskaleringen af de konflikter, der lurer i den opbrudte familie. Da Jens falder ned fra en trappe med blodprop i hjernen, tvinges familiemedlemmerne til at arbejde sammen i et fællesskab, som ingen af dem trives med. De er – som i ”Godhavn” – nemlig drevet af egne behov og lyster, og især Hilde bærer nag over forældrenes valg. Svigt, fortidens unævnelige hændelser og en underliggende skamfølelse ætser sig ind i det allerede falmende familieglansbillede, og alle kæmper med næb og klør for at bevare en følelse af kontrol.
52666554
Til forskel fra ”Godhavn”, hvor kun de tre børn Bjørk, Knut og Hilde besad fortællerstemmer, er også forældrenes sider direkte repræsenteret i ”Karensminde”. Flashbacks til tiden i Grønland og etableringen af det nye liv i Danmark flettes sammen med den komplicerede nutid, hvor det introverte mellembarn Knut forsøger at være forælder for sine søskende, mens lillesøster Bjørk og Hilde har svært ved at finde sig tilpas i rollen som voksne. Især det modsætningsfulde forhold mellem moderskabets ansvar på den ene side og urtrangen til at forblive både flokkens og naturens stærkeste dyr fører ”Godhavn”s overlevelsestematik videre, og især Karens stemme repræsenterer individets kamp.
Iben Mondrups sprog er også i ”Karensminde” råt, og særligt fødsler og båndet til det lille barn beskrives med dystre undertoner. Barndommens univers er ligeledes mættet med skam, død, irrationalitet og forbudte følelser, som eksempelvis Bjørk kommer i kontakt med via sit lærerjob på den lokale skole på Møn. Her prøver hun at hjælpe den stammende og utilpassede elev Thomas, der måske besidder noget af den utilregnelighed, som er iboende i Iben Mondrups menneskebilleder.