Den økologiske superhelt

”Saga of the Swamp Thing” havde i 1984 længe været en forholdsvis gennemsnitlig gysertegneserie med et faldende oplag som resultat. Titelfiguren var oprindeligt biologen Alec Holland, der i en eksplosion på en eller anden måde var blevet smeltet sammen med floraen i den sump i Louisiana, som han arbejdede i. Dermed blev Holland forvandlet til planteuhyret Swamp Thing. De tidlige historier i ”Saga of the Swamp Thing” havde stort set kun handlet om Hollands gentagne forsøg på at genvinde sin menneskelighed, og den manglende variation havde fået læserne til at forlade serien.

Da Moore overtager serien i 1984, indser han, at der må en række drastiske ændringer til, hvis serien skal blive populær igen. Moore starter med at lade Swamp Thing blive skudt i hovedet for derefter at blive dissekeret af skurken Jason Woodrue. Under obduktionen når Woodrue hurtigt frem til den erkendelse, at Alec Holland aldrig har været en del af Swamp Things krop, der fysiologisk set kun er en primitiv imitation af et menneske. Derimod har Swamp Thing hele tiden har været en plante, der ved Hollands død i sumpen har absorberet hans minder og viden, og som derefter er gået rundt og troet, at den var Holland. På den måde omgår Moore snedigt den tidligere forhistorie, for hvis Holland er død og Swamp Thing en plante, så kan Swamp Thing ikke kureres for sin tilstand og blive menneske igen, for der har aldrig været noget at kurere til at begynde med. Woodrue konkluderer til sidst, at på trods af obduktionen, så er Swamp Thing stadig i live, da man ikke kan slå en plante ihjel ved at skyde den i hovedet. De chokerende opdagelser leder til en identitetskrise hos Swamp Thing, der dog til sidst lærer at acceptere sig selv som plante. Derefter bliver Swamp Thing involveret i en række overnaturlige situationer, hvor den flere gange er jordens eneste redning mod mørkets kræfter.