Genrer og tematikker

Mette Eike Neerlins bøger er for henholdsvis de store børn på 5-8 år og de unge teenagere. Men uanset målgruppen, så er temaerne de samme: ensomhed, savn, sorg, vrede og fravær af ansvarlige voksne, men også kærlighed.

Alle Neerlins karakterer mangler venner, og ensomhed er et generelt tema i værkerne. Men flere af bøgerne kredser også mere eller mindre eksplicit om mobning. Det gælder ikke mindst billedbogen ”Historien om Ib Madsen”, hvor Ib er så socialt udgrænset i skolen, at det – om end det ikke skrives eksplicit frem – kan tendere til direkte mobning. I hvert fald er mobning et meget relevant emne at tage op i forbindelse med historien om Ib Madsen, og det samme gør sig gældende for ungdomsromanen ”Ham”, hvor fortælleren Uffe er ensom i skolen. Uffes sociale isolation overgås kun af en pige i klassen, som gerne vil være venner med Uffe, men som Uffe for alt i verden vil undgå, da han godt er klar over, at samvær med hende er ensbetydende med, at alt håb er ude for at få andre venner. På den måde giver Neerlin et indblik i de barske hierarkier, der findes i sociale (børne)fællesskaber.

Et andet meget vigtigt og gennemgående tema er fraværet af ansvarlige voksne. Billedbogen om Ib Madsen er et skoleeksempel på, hvordan voksne kan svigte deres ansvar. Det gælder både forældrene, der stort set ikke er til stede i bogen, og da de endelig er, hører de slet ikke efter, hvad Ib siger til dem. Ligeledes gælder det lærerne, der ikke forholder sig til, at Ib er isoleret i klassen. Kulminationen på svigtene er, da Ib forsvinder på lejrturen, og læreren drikker øl i stedet for at lede efter Ib, ligesom vi aldrig hører forældrenes reaktion på Ibs forsvinden.

I ungdomsromanerne er de voksne fraværende både helt eksplicit, som når Malous mor er død og faderen ukendt i ”I anden række”, og implicit som i ”Ham”, hvor Uffes forældre er ude af stand til at hjælpe Uffe igennem det følelsesmæssige morads, han havner i, da storesøsteren bliver ramt af psykisk sygdom. Faktisk er forældrene hverken i stand til at tage vare på egne følelser eller Uffes, og moderen bliver ligefrem afvisende overfor Uffe og skubber ham væk, når han har allermest brug for hende. Dette følelsesmæssige svigt får selvsagt katastrofale konsekvenser for Uffe, der i forvejen lider under manglen på venner i skolen.

Savn og sorg går også på tværs af værkerne. Fra Milo, der mister sin kanin og bedste ven Moxy i ”Ønsket” og til ungdomsromanerne, hvor både venner og familie savnes og sørges over. Stærkest er beretningen om sorg i ungdomsromanen ”I anden række”, hvor Malous sorg og savn er blandet op med en stor portion vrede, som først bliver forløst, da Malou – med Vårs hjælp – går på jagt efter sandheden om sin far, og alle fortielserne endelig kommer frem i lyset.

Kærligheden får mest eksplicit plads i ”Hest, hest, tiger, tiger”. Honey er både kærlig og ansvarlig, og selvom der er meget dril imellem hende og søsteren, er det stærke bånd mellem dem skrevet fint frem. Man er heller ikke i tvivl om kærligheden mellem forældrene og Honey, om end forældrene ikke ligefrem kan siges at være stærke omsorgspersoner.