Bøger er for kedelige sjæle og ikke noget, man skal beskæftige sig med, siger hovedpersonens mor i Emma Elisabeth Nielsens debutroman ”Den med Richard Lange”. Hun gemmer sine mange bøger væk i flyttekasser. Den iagttagelse er sigende for de tematikker, forfatteren beskæftiger sig med i romanen. Følelser stilles over for fornuft. Normalitet over for afvigelser. Natur over for kultur. Håbet skrives først frem, da det uperfekte liv accepteres – og kigges på som et værdigt alternativ til kernefamilien.
Emma Elisabeth Nielsen skriver sig genremæssigt ind i en realistisk stil, hvor fortæller-jeget forbliver registrerende og oplevende på et ydre plan, og hverdagens drama udspiller sig i små genkendelige hændelser. Hos bageren, hos en dement mormor, i haven, på værelset og ved vandet.
Mange af bogens indholdselementer har en symbolladet betydning – havens tilstand bruges som et billede på den indre følelsesmæssige tilstand, hjemmehjælperen som repræsentant for det system, der sætter standarden for, hvad der er et godt børneliv – og vand som et forvarsel på forandring. Eller mangel derpå: ”Jeg går langs vandkanten, men vandet er dødt, der er ingen bølger. Længere ude flyder en måge.” (s. 107). I modsætning til regn, rusk og syndflod er der helt og aldeles stilstand her. Og ikke med udsigt til en forløsende og farverig regnbue a la den i Noas Ark efter syndfloden, men derimod en dovent flydende måge. Pagten med og velsignelsen fra Gud udebliver, og Eigil må klare det selv. Anno virkeligheden i 2015. Det fastslås i den efterfølgende sætning, hvor han ligefrem må passe på ikke at skære sine fødder på skaller og tang. Så vissent som efterårsblade.
Naturen er der ingen hjælp af hente fra, ej heller kulturens system, der sender hjemmehjælpere for at tjekke op på familien. Eigil er altså overladt til sig selv, sin fantasi (der har givet ham en hemmelig hund i kælderen) og de få voksne mennesker, som ser ham. Det er hverken hans lærer eller kommunens folk, men dem med god tid. Måske ikke foran sig, men i nuet, som Richard Lange i haven og den ældre Elis i sin boghandel. Indtil Anne dukker op. Den nye pige på hans egen alder, som ikke kender hans historie, men som bærer håbet rundt om halsen i form af et hjerte i sølv.