De erotiske noveller

Citat
”Jeg kalder mig en litterær bordelværtinde, der har en gruppe sultne forfattere i sit bordel, som skriver erotiske historier til en ”samler”. Jeg var den første, der begyndte at skrive dem, og hver dag gik jeg hen med dem til en ung kvinde, som renskrev dem.”
”Marianne” i ”Venusdeltaet”, s. 69.

Anaïs Nins erotiske noveller blev efter eget udsagn (som det fremgår i forordet til ”Delta of Venus”) til på bestilling. I udgangspunktet er de derfor skrevet for at underholde og tilfredsstille en ukendt samler. ”Delta of Venus” (”Venusdeltaet”, 1978) den første samling af de erotiske noveller, udkom i juni 1977, fem måneder efter Anaïs Nins død. Den anden samling, ”Little Birds” (”De små fugle”, 1979), udkom året efter. Selvom Nin ikke oplevede udgivelserne og deres succes, besluttede hun selv, at de skulle udgives. Hun havde ellers længe følt, at novellerne kompromitterede hendes kvindelighed, men ved gennemlæsning mange år efter, finder hun alligevel en kvindelig synsvinkel i novellerne. Hun siger i forordet til ”Venusdeltaet”: ”Ved at gennemlæse dem så mange år efter kan jeg se, at min egen stemme ikke var blevet helt undertrykt. I utallige passager brugte jeg intuitivt en kvindes sprog og så de erotiske oplevelser fra en kvindes synsvinkel.” (”Venusdeltaet”, s. 14).

Novellerne omhandler da også temaer, der både fylder Nins dagbøger og er omdrejningspunkt i hendes andre værker. Hun skriver således både om incest, frigiditet, overgreb, perversitet og lesbianisme. Novellen ”Lilith” handler eksempelvis om den frigide Liliths jagt efter orgasmen. I novellen ”Mathilde” udfoldes Mathildes onani i et sprog, der både er direkte og udtrykker sansninger. Mathilde længes egentlig efter en mand, der vil forføre hende med kærlige og hemmelighedsfulde ord. Imidlertid vækker hendes frodige krop helt andre lyster i mænd, så de glemmer alt om manérer og kærlige ord. Selvom novellen bæres af en fortælling, springer den i tid og rum. Den er fragmenteret og scenisk og følger ingen logisk kronologi. Den sceniske struktur kendetegner de fleste af novellerne, hvis styrke ikke ligger i et godt plot eller karakterernes udvikling, men i beskrivelserne af detaljer og af det erotiske, som eksempelvis: ”Således blev Venus født af havet med denne lille kerne fyldt med salt honning, som kun kærtegn kunne få frem af kroppens skjulte indre.” (”Venusdeltaet”, s. 27).

Sproget og formen har ikke samme litterære kvalitet i de erotiske noveller som i de andre værker, men tematisk og sanseligt minder de om hinanden. Derudover genfindes det biografiske også i nogle af novellerne, som eksempelvis i ”Mallorca”, ”Kunstnere og modeller” og ”Marcel”. Også novellen ”Marianne” er biografisk, og det kvindelige jeg, der beskriver sig selv som litterær bordelværtinde, er skabt i Anaïs Nins eget billede.