Ordenes mørke

Citat
”Far,/ det var som om mit liv først begyndte/ da du døde// Nu skulle jeg kunne dig og mig// Jeg kan ikke acceptere eller forstå/ At du døde ensom/ Og af ensomhed/ At ingen forlod dig/ eller tog imod dig//
At du har slået/ panden skønt du er død/ fordi du er faldet sådan”
”Ordenes mørke”, s. 76.

”Ordenes mørke” fra 1985 er oversættelse af tre af Noréns senere digtsamlinger: ”Order” fra 1978, ”Murlod” fra 1979 og ”Hjärta i hjärta” fra 1980. I de tre samlinger bevæger Norén sig ind i en mere centrallyrisk retning, der både peger frem mod hans to dagbøger ”En dramatikers dagbok” og tilbage til hans dagbogsdigtbøger udgivet 1974-76. Centralt kredser de nærværende digtsamlinger om separation og fremmedgørelse af individer gennem sproget, tabet af symbiosen i moderlivet, menneskets adskilthed fra Gud, individets adskilthed med mere.

23145472

I ”Order” er der for det meste tale om et jeg, der taler til et du, med en politisk kommentar til den tyske terrorist Ulrike Meinhofs mord. Digtene omkredser mørke, kulde og tavshed. Stenen nævnes som ideal, et evigt objekt uden smerte og sprog. Den tyske romantiske digter Hölderlin nævnes, sammen med den rumænske digter og KZ-overlever Paul Celan, der begge er store inspirationer for Noréns forfatterskab.

I ”Murlod” er der et digt, der hedder ”Morire de classe”, som senere skulle blive den samlede betegnelse for nogle af Noréns mest berømte dramaer, bl.a. ”Personkrets 3:1”, som tager underklassen og de udstødte under behandling. I ”Murlod” hører vi også om arbejderklassen og udviklingshæmmede.

I samlingens sidste digtsamling, som samtidig skulle blive den hvor Norén selv erklærede, at han satte punktum for lyrikken, er ”Hjärta i Hjärta”. Her bevæger Norén sig virkelig ind på selvbiografisk grund, bl.a. med dagbogsdigtet ”Juli 1979” og betragtninger om faren og hans død. Selve stilen i denne samling er også anderledes end i de foregående, meget teksttunge og associative. Det virker her, som om Norén bruger poesien som terapi, han sammenligner bl.a. et kærlighedsforhold med Krystalnatten. Et centralt digt i samlingen er ”Hymne”, et langdigt der tager sin inspiration fra Hölderlins urimede hymner.

Tilsammen kan de tre samlinger siges at undersøge sorte huller i eksistensen og hvad fraværet bliver fyldt op med, mens de hele tiden funderer over, om det er værd at kæmpe mod døden.