Hullet i himlen

Citat
”De kom til den unge mands hus. Gennem vinduet så de, at hans bopladsfæller netop havde lagt hans krop på gulvet i den tro, at han var død. Men hans sjæl gled ind i kroppen igen, og han blev levende.”
”Hullet i himlen”, uden sidetal.

I 2011 var Lilian Brøgger illustrator på bogen ”Hullet i himlen”, der er skrevet af Dorte Futtrup. Det er en genfortælling af en grønlandsk myte om en mor, der mister begge sine sønner og gennem et hul i himlen forsøger at blive genforenet med dem i døden. På vej til dødens land møder hun sin bedstemor og sine sønner, og hun indser, at hun ikke gør dem lykke ved selv at dø. I stedet kan hun glæde dem ved at vende tilbage til livet. Undervejs på sin færd tilbage til livet og Bopladsen, hvor hun bor, møder hun en ung mand, der er på vej i døden. Hun får ham overtalt til at tage med tilbage til jorden, hvor de knytter bånd. Det er et alvorligt emne, bogen berører, og i både tone, tema og tegning henvender den sig til større børn.

Brøggers illustrationer følger den tunge tematik tæt, og bogen har karakter af graphic novel, dvs. en tegnet roman, med de meget grafiske opslag. De fleste opslag har struktur i baggrunden, og de mange mørke og abstrakte sider formidler mere følelser og stemninger end decideret handling. Karaktererne er tegnet todimensionelt og barnligt og har grønlandske kendetegn i frisure og klædedragt. Sideløbende gennem bogen er der to bånd med tekst: Fortællerens handlingsbårne tekst er skrevet med computerskrift, mens karakterernes følelsesbårne udsagn er håndskrevet ind over tegningerne. Nogle af de voldsomste følelser er ikke skrevet ned, men i stedet udtrykt gennem tegningerne, som f.eks. moderens fysiske desperation, der er mejslet ind i hendes krop og ansigtsudtryk. Et sted kan man se kvindens store røde hjerte inde bag ribbenene som symbol på den enorme kærlighed, hun nærer til sine sønner og som ikke længere kan forløses.

28890737

Opslagene veksler mellem tegneseriebokse på grafisk baggrund og tegninger, der dækker et helt opslag. Flere af tegningernes landskaber er uafgrænsede og abstrakte, hvilket understreger fortællingens overnaturlige karakter. I de dødes rige optræder menneskelige væsener og fantasivæsener side om side og underbygger derved fortællingens limbo mellem liv og død.

På bogens sidste opslag er der en ’samtale’ mellem illustrator og forfatter om at formidle det mundtlige. Futtrup spørger, om man kan fastholde ”øjeblikket”, den spontane oplevelse, det er at lytte til den mundtlige fortælling, hvortil Brøgger svarer: ”Lad os prøve: du fortæller, jeg tegner.” Bogens fortælling stammer fra et sagn, som netop er blevet overleveret mundtligt, og det ligger fint i forlængelse heraf, at Brøgger formidler det mundtlige grafisk.